Under min første graviditet voksede jeg ret hurtigt ud af mine almindelige bh’er. Og jeg tænkte at det var en god anledning til at købe amme bh’er, som jeg også kunne bruge efter fødslen. Men shit en jungle at finde rundt i. Mine normale Bh’er var med bøjle, skulle amme bh’erne også være det? Og hvad med størrelsen? Jeg synes mine bryster var blevet store under graviditeten, men ville de blive endnu større, når mælken løb til?
Herunder deler jeg mine erfaringer, så det forhåbentlig bliver lidt lettere for dig at shoppe den rigtige amme bh. Det er blevet til 9 punkter i alt.
INDHOLD I ARTIKLEN
Er en amme bh nødvendig?
Hvis du har planer om at amme, så er svaret JA!
Barnet kommer til at spise rigtig mange gange i løbet af en dag, og du bliver lynhurtig træt af, hvis der ikke er nem adgang til brystet.
En almindelig bh skal du nærmest have helt af brystet, før det kan lade sig gøre at amme. Sådan er det slet ikke med en amme bh.
Hvordan fungerer en amme bh?
En amme bh ligner på mange måder en helt almindelig bh. Den har bare den lille smarte funktion, at du kan åbne selve skålen på bh’en og få adgang til brystet. Når du skal amme, så klikker du skålen fri fra den lille hægte der sidder hvor skålen og stroppen mødes. Bh’en har et ekstra stykke stof, der bliver siddende, så den ikke glider ned, selvom den er åben.
Hvornår er det bedst at købe amme bh?
Selv gik jeg på jagt efter amme bh’er sidst i graviditeten, da jeg alligevel var vokset ud af mine normale bh’er. Jeg var faktisk parat til at købe 4-5 stykker, så jeg have noget at skifte med og ikke skulle vaske hele tiden. Heldigvis kom jeg ind i en butik, hvor ekspedienten gjorde mig opmærksom på, at det nok ikke var den bedste ide.
Selvom brysterne føles store under graviditeten, så er det lagt fra sikkert, at de forbliver samme størrelse efter fødslen. Når først mælken løber til vil brysterne som oftest vokse endnu mere.
Jeg vil anbefale at du køber 1-2 amme bh’er inden du føder. Dem kan du bruge under graviditeten og i den første tid efter fødslen. Måske er du heldig at de fortsætter med at passe, men det kan også godt være, du skal ud og købe nye når mælken er løbet til. Et lille tip er at vælge amme bh’er uden bøjle. De er noget mere fleksible i forhold til størrelse end dem med bøjle.
Hvor mange amme bh’er har man brug for?
Du får brug for minimum 2 amme bh’er. Hvor mange flere du har brug for, afhænger af hvor tit du vasker tøj. Du kommer til at skifte amme bh mindst en gang om dagen. Selvom du bruger ammeindlæg, kommer der nemt nogle dråber mælk på bh’en og det kommer hurtigt til at lugte lidt surt.
Hvilken størrelse?
Du vil helt sikkert opleve at skulle gå nogle størrelser op i forhold til din normale bh størrelse. Din barm vokser meget under graviditeten, og når mælken løber til. Og det er ikke til at forudse størrelsen 100% før amningen er etableret.
Hvilken amme bh er bedst?
Jeg har ikke specielt stor barm, så mine bh’er har altid været vattert og med bølje. Jeg var ret sikker på, at mine amme bh’er skulle have det samme. Men der blev jeg klogere.
For det første så voksede mine bryster til ca. dobbelt størrelse mens jeg ammede – så der var ikke rigtig behov for ekstra fylde.
Samtidig fandt jeg ret hurtigt ud af, at det var nødvendigt for mig at sove med min amme bh på, og det er altså ikke ret behageligt hvis bh’en har bøjler.
Så jeg endte ud med en sømløs amme bh uden bøjler. Den var meget kedelig og ikke særlig feminin, men den fungerede som den skulle.
Jeg anbefaler amme bh’en fra momkind. Du kan gå direkte til bh’en her eller læse mere nedenfor.
Amme bh om natten
Du tænker måske: ”hvorfor var du nødt til at sove med bh om natten?” Rigtig mange ammende kvinder oplever at lække mælk, og for nogen er det særlig slemt om natten. Og så er det nødvendigt at have amme bh og evt. ammeindlæg på. Jeg lækkede simpelthen så meget mælk om natten, at sengen blev helt våd. Underligt nok, så stoppede det helt når jeg sov med bh, så jeg havde ikke behov for ammeindlæg om natten.
Momkind amme bh
Da jeg var på barsel med min datter eksisterede Momkind slet ikke endnu. Havde de gjort, så havde jeg helt klart valgt deres amme bh. Den er på mange måder den perfekte løsning. Den er virkelig praktisk og samtidig feminin og pæn.
- Fuld adgang til brystet ved amning
- Stropper kan justeres foran
- Bredt bånd om torsoen
- Let støtte under brystet
- Brede stropper
- U-formet ryg
Amme bh’en fra momkind koster 349 kr. Du finder den her
Amme bh med støtte
Momkind bh’en sidder rigtig godt og har en god støtte under brystet. De brede stropper og det brede bånd rundt om torsoen gør at bh’en sidder rigtig godt.
Amme bh til stor barm
Det kan virkelig være en udfordring at finde en god amme bh, hvis du har en stor barm. Især hvis du samtidig er har en lille omkreds.
Da Momkind udviklede deres amme bh fik de en række mødre til at teste bh’en. I testfasen blev de klar over, at der er en lang række kvinder, der ikke passer ind i de gængse small, medium, large størrelser. Især de slanke kvinder med stor barm, havde svært ved at finde en bh, der passede. Derfor udviklede de en ekstra størrelse, så alle kropsbygninger er dækket ind.
I praksis er S/M størrelsen lavet i to versioner: En til lille barm og en til stor barm. Og så de almindelige M/L og L/XL, så der er 4 størrelser i alt.
- S/M A-D
- S/M E-H
- M/L
- L/XL
Amme bh med bøjle – er det en god ide?
Jeg vil som udgangspunkt ikke anbefale en amme bh med bøjle, og det er der to grunde til. For det første er en bh med bøjle ikke ret fleksibel i forhold til størrelse. Det er en udfordring, når du ammer, da der helt sikkert vil være forskel på brystes størrelse før og efter amning.
Den anden grund er at det ikke er rart at sove med en bøjle bh om natten. Som du nok har læst ovenfor, er der en stor sandsynlighed for, at du kommer til at sove med din amme bh om natten. Bøjlerne er virkelig ubehagelige og upraktiske, når du skal sove.
Skriv en kommentar