• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
BabyUniverset

BabyUniverset

Alt om baby, graviditet og babyudstyr

  • Babyudstyr
  • Graviditet
  • Baby
  • Fertilitet
  • Beregnere
  • Shop
  • Babypakker
  • Om
  •  

Køb det rigtige babytøj

29. juli 2020 Af Mette Møllebjerg (Indeholder reklamelinks)

Inden baby ankommer er det en god ide at have styr på tøjet til den første tid. Læs med her og få hjælp til at vælge det rigtige tøj til den lille.

INDHOLD I ARTIKLEN

  • Babytøj str (størrelser)
  • Hvor meget babytøj skal man købe?
  • Babytøj startpakke
  • Babys første sæt tøj
  • Babytøj butikker online
  • Hvordan vasker man babytøj?
  • Ofte stillede spørgsmål

Babytøj str (størrelser)

Størrelser indenfor børnetøj angives som et tal, der svarer til barnets højde i centimeter. Det mest normale er at størrelserne springer med 6 cm. Babytøj til fuldbårne babyer (født til termin) starter ved str. 50. Tøj til præmature babyer starter ved str. 32. Det er lidt forskel på, hvor langt de forskellige babytøjsmærker går op i størrelser. De fleste går til str. 92 og nogen helt op til str. 104.

Størrelserne hedder som oftest: (32-38-44-præmatur) 50-56-62-68-74-80-86-92-98-104

Hvor meget babytøj skal man købe?

Det er mega svært at løbe tøj til baby, mens du stadig er gravid – primært fordi du ikke ved hvor stor din baby er, når h*n bliver født. Selvom du føder til termin, kan du ikke vide, hvilken størrelse tøj, der passer din baby. Nogen nyfødte babyer svømmer i en str. 50 og andre hopper direkte i en str. 62. Uanset hvilken størrelse dit barn starter i, vil du opleve at I skal skifte størrelser tit i begyndelsen. Begge mine børn brugte str. 50, da de blev født, men allerede indenfor den første måned var vi oppe i str. 62.

Når du køber tøj, inden baby er født, så er mit bedste råd at begrænse det så meget som muligt. Du kan hurtigt ende med en masse tøj, du aldrig får brugt. Køb et par sæt i str. 50 og 56. + evt. nogle ekstra bodyer i hver størrelse. Når I ser hvor stor baby er, så er det nemt at bestille noget ekstra tøj i den rigtige størrelse.  

Hvis I ønsker jeg tøj i barselsgave, så ønsk jer str. 62. Det vil I få meget mere gavn af, end de helt små størrelser.

Babytøj startpakke

Desværre er der ikke ret mange forhandlere der sælger startpakker med babytøj. Det gør dog ikke noget, da du rimelig hurtigt kan sammensætte din egen.

OBS! Du kan med fordel vælge slå-om bodyer til den helt lille baby. Det er meget nemmere at give den helt lille baby en body på, når hovedet ikke skal gennem halsåbningen.

Babytøj startpakke forår/sommer

Hvis du føder om foråret eller sommen når det er varmt i vejret, så bør du som minimun købe:

  • 2-4 kortærmede bodyer i str. 50 (Se her)
  • 2-4 kortærmede bodyer i str. 56 (Se her)
  • 2 langærmede bodyer i str. 50 (Se her)
  • 2 langærmede bodyer i str. 50 (Se her)
  • 2 par tynde bukser i str. 50 (Se her)
  • 2 par tynde bukser i str. 56 (Se her)
  • 1 cardigan eller fleece trøje i str. 56
  • 5-10 savlesmækker
  • Tynd hjelmhue

Babytøj startpakke efterår/vinder

  • 4-6 langærmede bodyer i str. 50 (Se her)
  • 4-6 langærmede bodyer i str. 56 (Se her)
  • 2 par bukser i str. 50 (Se her)
  • 2 par bukser i str. 56 (Se her)
  • Strømper eller strømpebukser str. 16-18
  • 1 cardigan eller fleece trøje i str. 56
  • 1 Køredragt str. 56
  • 5-10 savlesmækker
  • Hue + handsker

Babys første sæt tøj

Det første sæt tøj er for mange ret specielt og noget man gemmer som et huggeligt minde om, hvor lille baby var. Det er derfor vigtigt at du får pakket sættet i tasken til fødslen

Babytøj butikker online

Der findes en lang række forhandlere af babytøj online, og ofte er det muligt at gøre en virkelig god handel, hvis du holder øje med prisen og måske vælger styles fra tidligere kollektioner. Jeg linker til nogle butikker jeg har god erfaring med her:

Jollyroom.dk
Kids-world.dk
Babysam.dk

Hvordan vasker man babytøj?

Babytøj skal vaskes efter vaskeanvisningen i tøjet. Det meste kan tåle 40 eller 60 grader, men vær især opmærksom på vaskeanvisningen, hvis tøjet indeholder uld.

Du bør altid vaske babytøjet, inden du tager det i brug. Selvom meget børnetøj er økologisk, så er det bedst at være på den sikre side, hvis der skulle være en rest at nogle kemikalier fra produktionen i tøjet.

Brug altid vaskepulver og skyllemiddel uden parfume og vælg gerne produkter, der er deklareret i samarbejde med astma allegiforbundet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget tøj skal baby have?

Du kan finde en oversigt over need-to-have startpakker her

Artiklen er skrevet af Mette Møllebjerg

Jeg er mor til Mikkel (2013) og Marie (2017). På Babyuniverset hjælper jeg nybagte og kommende forældre med konkret og brugbar viden om graviditet, baby og babyudstyr. Har du spørgsmål til artiklen, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder.

FÅ DEN DIGITALE BABYPAKKE
Vi har lavet en digital babypakke, der bl.a. indeholder en e-bog og eksklusive fordele fra vores samarbejdspartnere.

Få pakken her

Læserinteraktioner

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Footer

BABYUNIVERSET APS
Trondheimparken 12
5450 Bogense
CVR: 41636637
Handelsbetingelser

KONTAKT OS
Tlf.:60202594
mail@babyuniverset.dk


Chat med os

BETALINGSMETODER

FORSENDELSESMETODER
Du kan vælge levering med GLS eller DAO. Vi tilbyder gratis fragt på ordrer over 249 kr.

RETUR
Gå til Returportal

Copyright © 2025 · Babyuniverset · Sitemap