• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
BabyUniverset

BabyUniverset

Alt om baby, graviditet og babyudstyr

  • Babyudstyr
  • Graviditet
  • Baby
  • Fertilitet
  • Beregnere
  • Shop
  • Babypakker
  • Om
  •  

Bæresele til baby – få svar på dine spørgsmål

25. juli 2022 Af Mette Møllebjerg

Bæreseler har gennem tiden været meget udskældt. Og det er faktisk synd, for der findes mange gode ergonomiske bæreseler, der uden problemer kan bruges fra baby er nyfødt.

I artiklen her kan du læse, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger din bæresele. Du finder også svar på de oftest stillede spørgsmål, ligesom du får konkrete bud på gode bæreseler, der kan bruges fra nyfødt.

Foto: Shutterstok

INDHOLD I ARTIKLEN

  • Hvilken bæresele er bedst?
  • Korrekt stilling i bæreselen
  • Vend baby indad
  • Bæresele til nyfødt
  • Gode bæreseler til nyfødte
  • Ofte stillede spørgsmål

Hvilken bæresele er bedst?

Når du skal vælge en bæresele, så gælder det om at vælge en sele der er ergonomisk korrekt og passer til din baby. Herudover skal bæreselen selvfølgelig være god at have på.

Hurtig genvej til 4 gode bæreseler

3 ergonomiske bæreseler du kan bruge fra nyfødt:

  • Najell Easy
  • Ergo baby Adapt
  • Boba 4G
  • Tula Free to grow

Korrekt stilling i bæreselen

Det absolut vigtigste når du vælger din bæresele er, at den er ergonomisk korrekt.

Når barnet sidder i bæreselen, skal det sidde i frøstilling med god støtte:

  • Barnet skal sidde med spredte ben
  • Der skal være støtte helt ud til knæhaserne
  • Ryggen skal runde let
  • Knæene skal være højere end numsen
  • God nakkestøtte
  • Barnet skal sidde så højt, at du kan kysse det på panden
  • Selen skal sidde tæt omkring barnet

Vend baby indad

Rigtig mange bæreseler har mulighed for at vende barnet både udad og indad. Du bør altid vende baby indad:

  • Det giver mulighed for den mest optimale stilling i selen
  • Baby har brug for at kunne se dit ansigt. Dit barn bruger dit ansigt til at afkode situationen og til at regulerer sine egne følelser.
  • Baby kan blive ovestimuleret ved udadvendt position i bæreselen.

Bæresele til nyfødt

Hvis du vælger en god bæresele, der sikre en ergonomisk korrekt stilling for din baby, så kan du fint bruge en bæresele fra fødslen. Hvis du vælger en sele, der støtter barnet korrekt, så er der faktisk ikke begrænsninger for, hvor længe baby må sidde i selen.

Gode bæreseler til nyfødte

Herunder finder du en række gode ergonomiske bæreseler, der kan bruges fra fødslen – uden du skal tilkøbe en separat babyindsats.

Najell Easy bæresele

Najell east bæresele

✅ Ergonomisk
✅ Vejer og fylder ikke ret meget
✅ Nem at bruge
✅ Kan bruges fra nyfødt (3200 gram)
✅ Op til 13 kg

Find selen her

Ergo Baby Adapt bæreselen

✅ Ergonomisk sæde – justering fra nyfødt til tumling
✅ Med babyhætte der beskytter mod sol
✅ Ingen behov for babyindsats
✅ Hoftebælte med optimal støtte
✅ Sikrer anatomisk korrekt udvikling af barnets hofte og ryg

Nyfødt (3200 gram) til 22,5 kg.

Find selen her

Boba 4G

Boba 4G er en ergonomisk bæresele, der kan bruges fra nyfødt og helt op til 22,5 kg.

  • Kan bruges på mave og ryg
  • Integreret babyindsats
  • Kan bruges både af mor og far (Passer til personer fra 152-190 cm. i højden og livviden kan justeres fra 63-147)
Se Selen

Tula free to grow

Free to grow bæreselen er en ergonomisk sele, der kan bruges fra nyfødt til 22,5 kg. Selen kræver ikke en seperat indsats.

Tula bæresele

✅ Ergonomisk sele
✅ Kan bruges fra nyfødt til 22,5 kg.
✅ Nem at justerer

Se selen

Sundhedsplejersken siger om bæreseler

Der findes mange modeller på markedet. Ofte er bæreseler svære at regulere, så de passer til den, der bærer, hvilket gør det ukomfortabelt for bæreren (og kan give rygsmerter). Når selen er indstillet forkert, får dit barn heller ikke de fordele, der er, i at bære.

Nogle typer bæreseler beskriver i deres vejledning, at barnet kan bæres med ansigtet fremad. Det vil vi fraråde! Børn skal lære verden at kende i små step. Allerede fra fødslen lærer dit barn at læse dit ansigt om, hvad der er farligt” og hvad der er ok. Det er jo praktisk, at børn kan læse i din mimik, hvad det skal være bange for (i naturen kan det for nogle dyrearter være livsvigtigt at kunne aflæse, hvad der er farligt), men vender du dit barn med ansigtet ud af, har det ikke mulighed for at kunne læse dit ansigt. Samtidig bliver dit barn bombarderet med input.

Giv dig selv en udfordring og tag din smartphone og sæt den på kamera/video-funktion og placér mobilen ca. der, hvor dit barns hoved ville være, hvis det blev båret i en bæresele med hovedet fremad. Gå en tur igennem et supermarked, hvor du køber ind, som du ville gøre, hvis det var en hel normal dag. Se videoklippet igennem og tænk på, hvor mange indtryk dit barn skal rumme på en gang. Ofte kan et overload af information på den måde skabe urolige børn, der kan udløse søvnproblemer. Dit barn kan ikke selv sortere indtrykkene, så alle kommer med samme styrke.

Når du bærer dit barn, er du i tæt kontakt med dit barn og barnets behov. Du lærer hurtigt at reagere på dit barns signaler og barnet lærer at kunne regne med at blive hørt. Det giver dit barn tilfredshed og en stor selvtillid. 

Der findes mange gode bæreseler på markedet, men husk ALTID at justere selerne afhængig af, hvem der bærer (og også tilpasset, hvor meget tøj, du har på under).

En anden mulighed er at bære dit barn i slynge eller vikle. Det er mere end en praktisk mulighed. I en slynge eller en vikle er barnet altid placeret korrekt, da det slynges/vikles lige præcist til dig som bærer og uanset barnets størrelse og alder.

At bære sit barn giver et roligt og trygt barn, fremmer tilknytningen og giver dig bevægelsesfrihed. Det stimulerer barnets vestibulærsans, bedre balance og du kan integrere dit barn i hverdagen på en helt naturlig måde. At bære sit barn stimulerer også produktionen af hormonet oxytocin hos både dig og dit barn. Oxytocin er kroppens naturlige ”lykkehormon”, som virker beroligende, stimulerer mælkeproduktionen, hjælper på fordøjelsen, modvirker stress, styrker immunforsvaret og gør os mere sociale – ren win-win.

Sundhedsplejerske Trine Flørnæss fra Babysolution

Ofte stillede spørgsmål

Hvor længe må baby sidde i en bæresele?

Hvis du vælger en god ergonomisk bæresele, der passer til barnet og støtter korrekt, så er der ingen begrænsninger for, hvor længe barnet må sidde i selen.

Bæresele hvornår?

Der findes en række gode bæreseler, der kan bruges fra baby er nyfødt og helt op til 22 kg.

Hvilken bæresele?

Du bør altid bælge en bæresele, der er ergonomisk korrekt og sikre en god stilling for barnet. Klik her og se eksempler på gode seler.

Artiklen er skrevet af Mette Møllebjerg

Jeg er mor til Mikkel (2013) og Marie (2017). På Babyuniverset hjælper jeg nybagte og kommende forældre med konkret og brugbar viden om graviditet, baby og babyudstyr. Har du spørgsmål til artiklen, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder.

FÅ DEN DIGITALE BABYPAKKE
Vi har lavet en digital babypakke, der bl.a. indeholder en e-bog og eksklusive fordele fra vores samarbejdspartnere.

Få pakken her

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Karina skriver

    6. juli 2020 kl. 2:28

    Der er en del ting jeg ved mærke i…

    En vikle kan anvendes nærmest så længe barnet ønsker at blive viklet, så længe man har en vikle, der er egnet til det.

    Det er ikke alle bæreseler hvor der skal tilkøbe indsats. Ergobaby adapt som i selv henviser til anvender ikke indsats, og manduca har fx en indbygget spædbørne indsats.

    Hvis det er en bæresele, der er ergonomisk korrekt, må baby være lige så længe i den, som man vil, og der er også mange, der anvender dem til lure.
    Ikke ergonomiske bæreseler skal man holde sig til de Ca 15-20 min

    Svar
    • Mette Møllebjerg skriver

      21. juli 2020 kl. 13:19

      Hej Karina

      Tusind tak for input.

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Footer

BABYUNIVERSET APS
Trondheimparken 12
5450 Bogense
CVR: 41636637
Handelsbetingelser

KONTAKT OS
Tlf.:60202594
mail@babyuniverset.dk


Chat med os

BETALINGSMETODER

FORSENDELSESMETODER
Du kan vælge levering med GLS eller DAO. Vi tilbyder gratis fragt på ordrer over 249 kr.

RETUR
Gå til Returportal

Copyright © 2023 · Babyuniverset · Sitemap