Barnets Bog er en god måde at skabe et minde om dit barns første år. Med bogen kan du følge med i – og kigge tilbage på – dit barns udvikling gennem årene. Der findes rigtig mange forskellige versioner af bogen, og det er ikke helt lige meget, hvilken du vælger. Der er nemlig stor forskel på opbygningen af de forskellige bøger.Herunder guider vi dig, så du kan vælge den bog, der passer bedst til dit behov.
INDHOLD I ARTIKLEN
Hvilken Barnets Bog er bedst?
Ligegyldigt hvilken Barnets Bog du vælger, vil den ikke passe 100% til jeres behov. Der vil være ting, I synes der mangler, ligesom I vil finde nogle ting irrelevante. Derfor vil jeg til enhver tid anbefale en bog, der er fleksibel.
- Det skal være muligt at tage irrelevante sider ud
- Det skal være muligt at sætte ekstra sider ind
- Bogen skal kunne udvide sig, efterhånden som du sætter billeder og materiale ind i bogen.
De mest fleksible bøger er dem i ringbind, da du nemt kan tage sider ud og tilføje ekstra indhold. De mindst fleksible er de indbundne bøger med fast ryg.
Barnets Bog som ringbind fra Prik og Streg
Prik og Streg har lavet en rigtig fin udgave af Barnets Bog, der fås i ringbind, der altså gør, at du nemt kan tage sider ud, du finder irrelevante og samtidig nemt kan tilføje sider, du gerne vil have med. Bogen fås i flere forskellige designs, så du kan finde dén, du synes passer helt perfekt til dit barn. Bogen er i A4-format med mange illustrationer.
Fordele:
- Kan udvides efter behov
- Muligt at tilkøbe ekstra sider
- Plastlommer passer i bogen
- Passer til alle familiesammensætninger
Pris: 399 kr.
With White Barnets Bog som ringbind
En andet godt bud på Barnets Bog er fra With White. Bogen er sammenlignet med bogen fra Prik og Streg meget enkelt i design, men indeholder alt du skal bruge til at mindes dit barns første år. Bogen er i A4-format.
Fordele:
- Kan udvides efter behov
- Muligt at tilkøbe ekstra sider
- Plastlommer passer i bogen
Pris: 399 kr.
Indbundne bøger
Der findes også en lang række Barnets Bog som almindelig indbundet bog. Fordelen ved denne type er, at de fylder mindre (de er oftest i A5-format, hvor ovenfornævnte eksempler er i A4) og prisen er lavere.Ulempen er, at du ikke kan fjerne eller tilføje sider, og hvis du sætter mange billeder ind, kan bogen være svær at lukke.Når siderne sidder fast, kan du ikke tage de sider ud, du ikke har brug for. Derved vil du naturligt få huller (altså sider, du ikke kan udfylde), og det kan godt ødelægge motivationen for at arbejde med bogen.
With White indbunden Barnets Bog
Den indbundne bog fra With White er ligesom ovenfornævnte eksempel i et fint enkelt design.
Bogen er uden illustrationer, men med 100 sider til at mindes dit barns første år. Bogen er i A5-format og er af svanemærket kvalitetspapir. Den kan bruges helt fra graviditeten til barnet er 6 år gammelt.
Pris: 199 kr.
Simone Thorup Eriksen indbunden Barnets bog
Denne indbundne Barnets Bog fra Grøn er prydet med de fineste tegninger af Simone Thorup Eriksen. Bogen fås i to forskellige omslag og er en scrapbog med 96 sider og siderne er 24 x 17 cm.
(findes i flere farver)
Pris: 179,95 kr.
Barselsdagbog
I Barselsdagbogen kan du på få minutter i løbet af dagen notere både de små og store ting i barnets første år. Så er det slut med løse papirlapper, post-its på køleskabet og tilfældige noter på mobilen.
✔️ Undgå at dagene flyder sammen
✔️ Hold fast i de gode rutiner
✔️ Husk de små og store øjeblikke med dit barn
Kun 249 kr. inkl. fragt
Skriv en kommentar