• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
BabyUniverset

BabyUniverset

Alt om baby, graviditet og babyudstyr

  • Babyudstyr
  • Graviditet
  • Baby
  • Fertilitet
  • Graviditetsberegnere
  • Babypakker
  • Om

Emmaljunga modeller – Barnevogne, klapvogne og kombivogne

26. juni 2020 Af Mette Møllebjerg (Indeholder reklamelinks)

Denne guide er til dig, der gerne vil have overblik over de forskellige vogne fra Emmaljunga.

Emmaljunga er en svensk virksomhed, der laver nogle virkelig gode barnevogne, kombivogne og klapvogne. Men ligeså gode de er til at lave barnevogne, lige så forvirrende er deres materiale om egenskaber, forskelle og ligheder deres modeller. Deres forhandlere er ret gode til at guide, men hvis du gerne vil bestille din nye vogn online, eller hvis du bare gerne vil lave noget research på forhånd, så løber du nok ind i udfordringer. Derfor har jeg lavet denne guide, der giver dig et overblik.

Du kan se et stort udvalg af vognene her

INDHOLD I ARTIKLEN

  • Hvilken Emmaljunga er bedst?
  • NXT modellerne
  • Big Star Supreme barnevogn
  • Emmaljunga forhandler
  • Spørgsmål

Hvilken Emmaljunga er bedst?

Emmaljunga har et bredt sortiment af vogne og dækker lagt de fleste familiers behov. Generelt er vognen allesammen af høj kvalitet, så uanset hvilken model du vælger, får du en god vogn.

Hvilken model der er den bedste for dig afhænger i høj grad af dit behov. De to vigtigste ting, du skal tage stilling til er:

  • Liggemål: Hvor længe skal baby kunne bruge vognen
  • Skal det være muligt at sætte klapvognsdel på.

NXT modellerne

NXT modellerne er den nyeste serie af vogne fra Emmaljunga. Serien er bygget op, så du nærmest selv kan sammensætte din barnevogn/kombivogn/klapvogn – og det er muligvis de mange valgmuligheder, der gør det lidt uoverskueligt at finde rundt i. Nedenfor vil jeg prøve at guide dig igennem seriens opbygning.

Serien er opbygget så du sammensætter din kombivogn ud fra 3 grundelementer

  • Stel
  • Klapvognsdel (som Emmaljunga kalder sæde)
  • Barnevognsdel (som Emmaljunga kalder Bag)

NXT stel

Det første du skal vide er at NXT stellet kommer i to størrelser: NXT90 og NXT60. Stellene er som udgangspunkt beregnet til kombivogn (kasse med lille liggemål) men NXT90 findes også i en udgave til en ”rigtig barnevognskasse med stort liggemål”

NXT90

Dette er et godt allround robust stel, der fås med lufthjul eller punkterfrie hjul. Stellet fås i sort og grå. Alle NXT stel har drejelige forhjul som kan låses i en fast position.

  • Stellets bredde med hjul: 58.5 cm
  • Stel sammenklappet uden hjul: 80 / 48/ 18 cm
  • Styrets højde (laveste – højeste): 68 – 115 cm
  • Vægt: 13,8 kg
  • Hjulstørrelse: Forhjul 230 mm – Baghjul 310 mm
  • Mulighed for en taske på siden: Ja
  • Mulighed for to siddepladser: Ja (med adaptor)

NXT90B

Passer til en barnevognskasse med fuldt liggemål.

  • Total bredde på stel med hjul: 58,5 cm
  • Stel sammenklappet uden hjul: 84 / 47 / 18 cm
  • Styrets højde (laveste – højeste): 92 -116 cm

NXT60

  • Stellet er det mindste stel, den er let og kompakt og dermed en god byvogn. Stellet fås med punkterfrie hjul eller lufthjul.
  • Stellets bredde med hjul på: 58 cm
  • Stel sammenklappet uden hjul: 76 / 45 / 17,5 cm
  • Styrets højde (laveste-højeste): 50 – 116 cm
  • Vægt 11,6 kg
  • Hjulstørrelse: Forhjul 170 mm – Baghjul 250 mm
  • Mulighed for en taske på siden: nej
  • Mulighed for to siddepladser: nej

Klapvognsdel til NXT

Når du skal vælge klapvognsdel, har du mulighed for at vælge mellem ERGO eller FLAT

FLAT -Klapvognsdel

Modellen FLAT kan ligges helt ned og er lidt tungere.

  • Vægt: 5,5 kg
  • Sædets længde: 105 cm

Denne model passer også på stellet NXT90B (det til barnevognkasse med fuldt liggemål)

ERGO klapvognsdel

Modellen ERGO er lettere og kan ikke lægges helt ned

Klapvognssædet kan bruges fra baby er 6 måneder og indtil barnet vejer ca. 22 kg.

  • Vægt: 4 kg
  • Sædets længde: 105 cm

Barnevognskasse

Når du vælger din NXT barnevognskasse, så skal du være opmærksom på liggemålet. Standardkassen har et liggemål på 76, hvilket er mindre end en almindelig barnevogn. Vælger du denne kasse, kan den den bruges til barnet er 6-9 måneder. Vælger du en kasse med stort liggemål kan den bruges helt op til 3-års alderen.

Kasse til kombivogn – lille liggemål 76 cm

Denne kasse passer på både NXT90 og NXT60 stem

  • Barnevognskasse mål (indvendig): 76 / 34 / 21 cm
  • Vægt 4.6 kg

Den her kasse er super smart, da den har indbygget bærehåndtag i kalechen

  • Forlæder med lynlås i begge sider
  • Madras medfølger
  • Integreret ryglæn
  • Thermobasebund (ventilation kan åbnes og lukkes)
  • Indtrækket kan lynes af og vaskes
  • Kan foldes sammen

Barnevognskasse stort liggemål 98 cm

OBS! Denne kasse passer kun på det stel, der hedder NXT90B

Barnevognskassens mål (indvendig): 98 / 38 / 23 cm.

  • Forlæder med lynlås i begge sider
  • Madras medfølger
  • Integreret ryglæn
  • Thermobase bund (ventilation kan åbnes og lukkes)
  • Indtrækket kan lynes af og vaskes
  • Indbygget solsejl og myggenet

Modelbetegnelserne

Når de 3 elemeter er samlet til komplette vogne, har de forskellige modelbetegnelser, som du kan læse om herunder.

  • NXT90/60 fortæller om stellets størrelse
  • B betyder barnevogn med fuldt liggemål
  • F betyder at klapvognsdelen er af modellen FLAT
  • Hvis der ikke er noget F er klapvognsdelen ERGO

Vognene sælges enten med klapvogn, barnevognskasse eller begge dele.

Hvis du gerne vil købe både klapvognsdel og kasse, så skal du gå efter de modeller der hedder DUO. Hvis der ikke står DUO, så kommer de med enten klapvogn eller barnevognsdel.

NXT90B – Barnevogn med fuldt liggemål

Emmaljunga NXT90B

En af de eneste vogne på markedet, hvor du kan får en barnevognskasse med fuldt liggemål, og hvor det samtidig er muligt at tilkøbe en klapvognsdel. Man kan sige at du med denne vogn får det bedste fra en almindelig barnevogn og kombivogn i et.

Pris: 9999 kr.
Find den her

Big Star Supreme barnevogn

Denne model er måske den mest kendte af Emmaljungas barnevogne. Den har været solgt i Danmark i +10 år. Denne vogn er kun en barnevogn, den kan altså ikke laves om til en klapvogn.

  • Liggemål 97
  • Thermo base bund
  • Selve kassen kan vugge
  • Kassen kan slås sammen
  • Justerbart styr
  • Justerbar hældning på barnevognskassen
  • Drejehjul der kan fikseres.
  • Total bredde på stel med hjul: 56 cm
  • Stel sammenklappet uden hjul: 113 / 56 / 36 cm
  • Barnevognskasse (indvendig): 97 / 38 / 23 cm
  • Styrets højde (laveste – højeste): 92 -116 cm
  • Samlet vægt: 17,5 kg

Emmaljunga forhandler

Du kan bl.a finde Emmaljunga hos Babysam. Se hele udvalget af deres vogne fra Emmaljunga her

Hvad er forskellen på NXT60 og NXT90

Forskellen er størrelsen og vægten på stellet. Begge stel er kombistel, der kan bruges både til barnevognsdel (lille liggemål) og klapvognsdel. Læs mere her

Spørgsmål

Har du stadig spørgsmål til Emmaljungas program af barnevogne, kombivogne og klapvogne, så skriv meget gerne en kommentar herunder, så vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at finde et svar.

Mette Møllebjerg

Artiklen er skrevet af Mette Møllebjerg

Jeg er mor til Mikkel (2013) og Marie (2017). På Babyuniverset hjælper jeg nybagte og kommende forældre med konkret og brugbar viden om graviditet, baby og babyudstyr. Har du spørgsmål til artiklen, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder.

FÅ DEN DIGITALE BABYPAKKE
Vi har lavet en digital babypakke, der bl.a. indeholder en e-bog og eksklusive fordele fra vores samarbejdspartnere.

Få pakken her

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. AvatarMarie skriver

    5. januar 2021 kl. 16:51

    Vi har købt en NXT90F for noget tid siden, jeg fik at vide at vi kunne lave den til dobbelt klapvogn… men alle de steder jeg kigger siger den, at man ikke kan med Flat sædet…
    Ved du om man kan lave den til dobbeltvogn, Hvis vi beholder det flade sæde? Og evt køber et ergo sæde som nr 2?

    Svar
    • Mette MøllebjergMette Møllebjerg skriver

      14. januar 2021 kl. 14:26

      Hej Marie

      Det ved jeg simpelthen ikke – desværre.

      Jeg tror du bliver nødt til at tage kontakt direkte til Emmaljunga eller en forhandler.

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar
  2. AvatarKaren Nørgaard skriver

    3. januar 2021 kl. 21:19

    Hej Mette,

    Ved du hvorfor det er vigtigt at barnet kan sidde selv før man bruger en Emmaljunga klapvogn?
    Jeg har en datter på 2½ måned som snart vokser ud af hendes barnevogn (hun er pt 63 cm, hvilket er meget længere end normalt – vi er høje i min familie). Vi har derfor brug for en ny og i stedet for at købe barnevogn vil jeg gerne gå direkte til klapvogn. Jeg skyder på at vi har brug for den når hun er 3½-4 måneder.
    Er det ikke muligt at købe en klapvogn hvis man primært bruger den i liggende tilstand til en ababy på 3½-4 måneder? Jeg går ud fra at hun selv kan holde sig hoved, men hvad kræver det ellers? Ved du det?

    På forhånd tak.

    Mvh Karen

    Svar
    • Mette MøllebjergMette Møllebjerg skriver

      4. januar 2021 kl. 9:05

      Hej Karen

      Mange tak for din kommentar.

      Der er ikke noget i vejen for at bruge klapvognen i liggende tilstand til en baby på 3-4 måneder. Udfordringen opstår hvis du lader baby sidde op i vognen. Når barnet ikke har lært at sidde selv, så er det for hårdt for ryggen at sidde op i en klapvogn.

      Hvis du vil lade baby sove i klapvognen, så husk at tjek at der kan monteres en barnevognssele. Du skal også være opmærksom på at en klapvogn er noget mere åben end en barnevogn, så barnet får lettere træk i klapvognen.

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar
  3. AvatarLene Jakobsen skriver

    1. oktober 2020 kl. 14:17

    Hvor kan jeg købe et sæde til emmajunga barnevogn, så storebror kan sidde ovenpå barnevognen hvor lillebror skal ligge?

    Svar
    • Mette MøllebjergMette Møllebjerg skriver

      13. oktober 2020 kl. 17:06

      Hej Lene

      Tak for din kommentar.

      Så vidt jeg ved findes der ikke specifikke sæder til Emmaljunga. Hvis du Googler “søskendesæde” så kommer der en masse muligheder frem.

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar
  4. AvatarHeidi skriver

    1. september 2020 kl. 11:14

    Hej

    Vi har en Emmaljunga double Viking 735 med barnevognsdelene. Inden længe får vi brug for klapvognssæderne hvilke jeg ikke kan opstøve nogen steder, kan du hjælpe?

    Hilsen Heidi

    Svar
    • Mette MøllebjergMette Møllebjerg skriver

      1. september 2020 kl. 12:20

      Hej Heidi

      Tak for din kommentar.

      Jeg ville prøve at kontakte en Emmaljunga-forhandler og høre om de kan skaffe sæderne hjem som reservedele. Det ser ud til at modellen er udgået alle steder. Jeg tjekkede lige de store forhandlere i Sverige, men de har dem heller ikke på lager.

      Er det en vogn, du har haft fra ny?

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar
  5. AvatarPernille skriver

    21. august 2020 kl. 15:36

    Hej :-)

    Kan du fortælle mig hvad forskelle på nxtb 90 er og big star supreme? Jeg kan ikke rigtig blive klog på det, da de virker til at have samme ligge mål osv.
    Mvh Pernille

    Svar
    • Mette MøllebjergMette Møllebjerg skriver

      23. august 2020 kl. 9:43

      Hej Pernille

      Tak for din kommentar.

      Det er forskelligt stel på de to vogne. NXT90B kan du sætte en klapvogndel på – det kan du ikke på Big star Supreme stellet.

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar
  6. AvatarDitte Emborg skriver

    15. juli 2020 kl. 20:40

    Hvornår må baby sidde i FLAT-klapvognsdelen ? Og hvorlænge kan den bruges ?

    Svar
    • Mette MøllebjergMette Møllebjerg skriver

      16. juli 2020 kl. 21:48

      Hej Ditte

      Mange tak for din kommentar.

      Baby må først sidde i klapvogn, når h*n kan sidde selv uden støtte (det gælder alle klapvogne). Hvis du lægger ryglænet helt ned, så kan du godt bruge den tidligere.

      Klapvognen kan bruges så længe barnet bruger klapvogn (4-5 år)

      Bedste hilsner
      Mette

      Svar

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Footer

KONTAKT
Babyuniverset ApS
Trondheimparken 12
5450 Bogense
CVR: 41636637

BABYUNIVERSET
Online siden 2014
+95.000 læser med hver måned

 

  • Email
  • Facebook
  • Instagram

Copyright © 2021 · Babyuniverset · Sitemap