• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
BabyUniverset

BabyUniverset

Alt om baby, graviditet og babyudstyr

  • Babyudstyr
  • Graviditet
  • Baby
  • Fertilitet
  • Graviditetsberegnere
  • Babypakker
  • Om

Den komplette guide til Odder barnevogne

26. juni 2020 Af Mette Møllebjerg (Indeholder reklamelinks)

I artiklen her har jeg samlet en masse nyttig viden om Odder barnevogne. Har du et spørgsmål, som du ikke får svar på I artiklen her, så er du meget velkommen til at skrive en kommentar. Så skal jeg gøre mit bedste for at finde et svar til dig.

INDHOLD I ARTIKLEN

  • Den bedste barnevogn
  • Om Odder Barnevogne
  • Forhandlere af Odder
  • Barnevognsmodeller
  • Odder hjul
  • Barnevognsstel X-dream
  • Barnevognsstel Vida
  • Reservedele til Odders barnevogn
  • Odder City / Odder City DUO 
  • Mine erfaringer med Odder Barnevogn
  • Spørgsmål?

Den bedste barnevogn

Odder er barnevogn i virkelig høj kvalitet – måske bedste barnvogn på markedet. Det er hvertfald den mest populære målt på antal Google-søgninger. Hver måned bliver “Odder barnevogne” googlet hele 18.100 gange. Til sammenligning søges der “kun” 5.400 gange efter “Emmaljunga barnevogn”.

Om Odder Barnevogne

Odder barnevogne, er en dansk succeshistorie siden 1925 og produceres stadig i Danmark. Vil du vide mere? Du kan læse meget mere om fabrikkens historie her.

Forhandlere af Odder

Babysam har eneforhandling af Oddervognen, så hvis du skal købe en Odder barnevogn fra ny, så findes den kun i Babysam. Find din Odder barnevogn her.

Undgå at køre forgæves

Babysam har normalt ikke et ret stort lager af barnevogne i butikkerne, du kan derfor ikke forvente at kunne få din barnevogn med hjem samme dag. Vil du gerne være sikker på at barnevognen står klar til dig, så kan du bestille den online og få den leveret i din nærmeste Babysam butik. Du kan også få den leveret hjemme hos dig selv (fragten er gratis)

Bestil med Gratis fragt her

Barnevognsmodeller

Tidligere producerede Odder en række forskellige barnevognsmodeller. For nyligt har de valgt at gøre programmet mindre, så der nu kun findes to modeller af barnevogne. Modellerne hedder: Odder North og den nyeste model hedder Odder Vida.

Odder North

Mærke: Odder
Model: North
Pris: 9.999
Forhandler: Babysam find den her

Bestil med gratis levering

Fordele

  • Lynlås i forlæderet
  • Solskygge og solsejl
  • Lomme på kasse
  • Lommer i kaleche
  • Aftageligt vaskbart indtræk
  • Liggemål på 98 cm

Ulemper

  • Høj pris

Odder North er en videreudvikling af Zip modellen, med en række innovative forbedringer.

Odder Vida

Mærke: Odder
Model: VIDA
Pris: 11.999
Forhandler: Babysam find den her

Bestil med gratis levering

Fordele

  • Drejehjul
  • To-delt varekurv
  • Isolerende fiberfyld
  • Stærkt og kompakt steel
  • Støddæmper
  • Lygte i kalechen
  • Lynlås i forlæderet
  • Beslag til kopholder
  • Håndsyet læderstyr
  • Alt indvendigt indtræk er aftageligt og vaskbart
  • Solsejl
  • Indbyggede reflekser

Ulemper

  • Prisen

Vi har lavet en artikel med den fulde gennemgang af Odder Vida, så hvis du vil mere, og lære om North eller Vida er bedst til dine behov, så kan du læse mere om Odder Vida her

Odder Zip – Udgået

Mærke: Odder
Model: Zip (Udgået)
Pris: 8.999
Forhandler: Babysam

Odder Zip er forgængeren for Odder North modellen. Med Zip modellen lancerede Odder en barnevogn med lynlås i forlæderet. Modellen udgik i 2018.

Odder hjul

Når du køber en Barnevogn fra Odder kan du selv vælge om du vil have almindelige lufthjul eller punkterfrie SLE hjul.

Odder lufthjul

Lidthjulene fra Odder giver en rigtig god affjedring og er virkelig gode isæt til det meget lille barn. Ulempen er at de kan tabe luft og punktere.

Odder lufthjul kan købes på Babysams hjemmeside til 1000 kr. for 4 stk find dem her


SLE punkterfrie hjul

De punkterfrie hjul har den klare fordel at de ikke kan punkterer. Ulempen er at de ikke har så god affjedring. Det er især en udfordring, når barnet er meget lille og ikke vejer ret meget i barnevognen.

SLE hjul kan købes på Babysams hjemmeside til 1000 kr. for 4 stk find dem her.

  • Odder Hjul, Luft 4 stk. sampak
    Odder Hjul, Luft 4 stk. sampak
    DKK 1.000,00
  • Odder Hjul, SLE 4 Styk
    Odder Hjul, SLE 4 Styk
    DKK 1.000,00

Barnevognsstel X-dream

Odders barnevogne leveres med X-dream stel, der findes i sort og sølvfarvet. Stellet fylder meget lidt, når det er slået sammen og kan være i de fleste biler.

  • Sammenklappet med hjul:L: 98 x B: 52 x H:18 cm
  • Sammenklappet uden hjul:L: 102 x B: 65 x H:38 cm

Stellet kommer med et læderstyr, der kan justeres fra 89-112 cm.
Tidligere havde Odder et billigere standard stel som alternativ til X-dream stellet, men det er udgik i 2017/2018.

Barnevognsstel Vida

Den nyeste barnevognsmodel fra Odder hedder Vida. Den kommer med et nyere og mere kompakt aluminiums stel som kan være i selv de mindste biler. Stellet kan klappes sammen med en to-trins manøvre og hjulene klikkes nemt af/på. Stellet er ergonomisk og har et højdejusterbart styr. Dette stel kommer med en dynamisk støddæmpning så du altid får en fantastisk køretur.

  • Sammenklappet med hjul : L: 109 cm x B: 58 cm x H: 34 cm
  • Sammenklappet uden hjul : L: 91 cm x B: 50 cm x H: 18 cm

Reservedele til Odders barnevogn

Hvis du har brug for andre reservedel end lige hjul, så kan de ikke bestilles via Babysams hjemmeside. Du kan heller ikke købe dem direkte ved fabrikken. Istedet skal du have fat i din lokale Babysam butik.

De plejer at være rigtig søde og hjælpsomme, men det kan være en lidt omstændig proces at bestille. De kan som oftest ikke bare oplyse en pris, men skal først undersøge en masse ting.

Jeg har oplevet at prisniveauet på reservedelene svinger meget. Noget er overraskende billigt og andet er virkelig dyrt. Jeg har selv fået skiftet læderstyret på en Odder Zip. Det kostede 300 kr. inkl. montage, hvilket jeg synes er ret billigt. I den dyre ende spurgte jeg på et tidspunkt på et nyt indtræk til selve barnevognskassen (ikke kalechen, bare stoffet ide i selve kassen) Det kostede over 1000 kr, det meget synes jeg, så jeg valgte selv at sy det hul, der var kommet i stoffet.

Odder City / Odder City DUO 

Mærke: Odder
Fyld: City / City DUO
Pris: 5499 / 8298 kr.
Forhandler:  Babysam find den her

City er kun klapvogn
City DUO er modellen med både klapvogn og lift

City DUO er odders kombivogn. Den findes både som klapvogn eller som kombineret klap- og barnevogn.

  • Liftdelen har et liggemål på 78 cm.
  • Klapvognsdelen har et liggemål på 98 cm.

Mine erfaringer med Odder Barnevogn

Da jeg blev gravid med vores søn i 2012 gik jeg med det samme i gang med at læse om alle de forskellige barnevognsmærker og modeller.  Jeg blev hurtigt ret hooked på en Odder Zip med lynlås i forlæderet.

Jeg fik lokket kæresten med i Babysam for at kigge på vognen, og han var helt enig i at den så rigtig fin ud. Jeg havde ikke lige fået advaret ham om prisniveauet, så han så prisskiltet på knap 10.000 kr. måtte jeg have mine bedste overtalelsesevner i brug. Jeg havde selv tænkt at det var mange penge, så vi aftalte at se om vi kunne finde en brugt vogn til en fornuftig pris.

Brugt Odder barnevogn

Den næste tid sad jeg dybt begravet i barnevognsannoncer og det lykkes mig til sidst at finde en pæn brugt Odder Zip med alt udstyr til 5000 kr. Den købte jeg og var egentlig godt tilfreds. Men efterhånden min termin nærmede sig, begyndte jeg at finde flere og flere fejl ved min nye brugte barnevogn: Kalechen var lidt falmet, mønsteret på indtrækket var ikke lige så fint som i de nye modeller osv.

En dag besluttede jeg mig for at ringe til Babysam og høre, hvad et nyt indtræk og en ny kaleche ville koste. Den flinke dame oplyste mig priserne, og jeg var lige ved at få kaffen galt i halsen. Hvis jeg ikke husker galt, så var det noget med 2.500 kr. for kalechen og knap 1.000 kr. for indtrækket.

Damen spurgte mig så, hvorfor jeg ikke bare købte en helt ny overdel, den kostede nemlig “kun” 4000 kr. Jeg sagde, at jeg ville tænke over det, og sagde pænt tak for hjælpen. Med lidt hurtig hovedregning kunne jeg godt se, at uanset om jeg valgte en ny kasse eller bare reservedele, så ville prisen nå op i nærheden af, hvad en ny vogn kostede.

Men så dagen efter fik jeg en ide, jeg ville prøve at sætte den brugte Zip barnevognskasse til salg. Hvis jeg nu kunne få lidt for den, så kunne jeg måske alligevel få det samlede regnestykke til at se fornuftigt ud.

Jeg satte den gamle kasse til salg i på dba til 2500 kr, og allerede samme eftermiddag, var der en, der ville købe den. Jeg ventede med at fjerne salgsannoncen, for hun ville først hente den dagen efter. Samme aften var der tre andre, der ringede og ville købe kassen. Det var helt vildt, men kassen blev hentet og jeg fik mine penge.

Ny kasse og brugt stel

Jeg skyndte mig at ringe til Babysam og bestille en ny kasse – der var lidt leveringstid, så det var ved at være sidste øjeblik, hvis den skulle komme inden min termin. Vi nåede heldigvis det hele og jeg endte med at have en ny Zip barnevognskasse, et brugt X-dream stel og alt tilbehør for samlet set 6.500 kr.

Vi har været super glade for barnevognen. I dag er den i brug til barn nummer to, og den fungerer bare upåklageligt. Stofindtrækket er blevet lidt mørt, så jeg har nogen steder syet lidt forstærkning på. Jeg har især sat stor pris på lynlåsen i forlæderet og det at stellet er så nemt at slå op og ned.

Skulle jeg købe en barnevogn igen, så ville jeg uden at tøve købe en Odder igen.

Spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke får svar på I artiklen her, så er du meget velkommen til at skrive en kommentar. Så skal jeg gøre mit bedste for at finde et svar til dig.

Mette Møllebjerg

Artiklen er skrevet af Mette Møllebjerg

Jeg er mor til Mikkel (2013) og Marie (2017). På Babyuniverset hjælper jeg nybagte og kommende forældre med konkret og brugbar viden om graviditet, baby og babyudstyr. Har du spørgsmål til artiklen, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder.

FÅ DEN DIGITALE BABYPAKKE
Vi har lavet en digital babypakke, der bl.a. indeholder en e-bog og eksklusive fordele fra vores samarbejdspartnere.

Få pakken her

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. AvatarRico skriver

    13. oktober 2020 kl. 21:35

    Hej Mette synes det er en god side du har fået lavet dig her! 👍🏾

    Jeg har været reparatør I babysam og Sælger stoppede i 2014.

    Priserne du nævner på reservedele, der ved jeg i Århus området at der er lagt 2,5% oveni prisen.

    Faldt bare over den side og synes den er god😊

    Svar
    • Mette MøllebjergMette Møllebjerg skriver

      14. oktober 2020 kl. 11:14

      Hej Rico

      Mange tak for din kommentar. Det er god viden.

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar
  2. AvatarCamilla Larsen skriver

    16. august 2020 kl. 15:03

    Hej Mette
    Ved du hvornår Odder ændrede varekurven fra at være metal til at være stof?
    Jeg kigger nemlig på en brugt Odder, som sælger siger er 3-4 år gammel, men jeg synes ikke jeg kan finde nye modeller fra den periode med metal varekurv, så er bange for at ende med at købe en ældre model end fortalt.
    På forhånd tak.

    Vh Camilla

    Svar
    • Mette MøllebjergMette Møllebjerg skriver

      16. august 2020 kl. 17:30

      Hej Camilla

      Vi købte vores Odder Zip i 2013, og jeg mener ikke det var ret lang tid efter, de ændrede til stofkurven. Men jeg kender ikke det præcise årstal. For 3-4 år siden, der var det hvertfald ændret, så alle vogne kom med stofkurv.

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar
  3. AvatarDorthe skriver

    8. juni 2020 kl. 19:39

    Hej :) Hvis man har købt en Odder vogn af ældre udgave, vil man så godt stadig kunne købe nye hjul – altså passer de nye også til et gammelt stel? Aner deres ikke hvor gammel stellet er. Det er punkterfri dæk.

    Vh Dorthe

    Svar
    • Mette MMette M skriver

      11. juni 2020 kl. 12:24

      Hej Dorthe

      Tak for din kommentar.

      Du kan stadig få hjul til deres x-dream stel. Jeg ved desværre ikke med de helt gamle modeller af standard stellet.

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar
  4. AvatarAnne Sofie skriver

    13. februar 2020 kl. 18:31

    Ved du evt. om man kan udskifte sine lufthul med punkterfri SLE hjul til X-Dream stellet? Vi har nemlig lufthul, men bøvler med punkteringer..

    Svar
    • Mette MMette M skriver

      13. februar 2020 kl. 18:34

      Hej Anne Sofie

      Tak for din kommentar.

      Det kan du sagtens. Vi købte vores med lufthjul, men blev også træt af punkteringer, så vi købte et sæt SLE hjul og skiftede uden problemer.

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar
  5. AvatarDitte skriver

    12. januar 2020 kl. 15:10

    Mange tak for den fine guide :-)
    Jeg har lige set på både Vida og North. Der var godt nok et indbygget solsejl i North. Ellers aner jeg ikke, hvad det var, jeg lynede frem 😅

    Svar
    • Mette MMette M skriver

      20. januar 2020 kl. 9:43

      Hej Ditte

      Mange tak for din kommentar. Er jeg kommet til at skrive, at North ikke har solsegl? Det er en fejl. Zip modellen (som er udgået nu) havde ikke solsegl, men de nye modeller har.

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar
  6. AvatarFreja skriver

    4. oktober 2019 kl. 13:34

    Hej Mette.

    Er det stadig muligt at købe en ny barnevognskasse til 3000kr og så sætte den på sit helt gamle odder stel?

    Jeg har det nemlig skidt med at købe en brugt, fordi jeg er bange for mug og skimmel.

    Hilsen Freja

    Svar
    • Mette MMette M skriver

      5. oktober 2019 kl. 12:51

      Hej Freja

      Tak for din kommentar

      Det var tilbage i 2013 jeg købte min Zip kasse, og dengang var prisen de 3000 kr. Jeg ved desværre ikke, hvad den koster i dag, men jeg ved at det stadig er muligt at købe en kasse uden stel. Prøv at ring til din nærmeste Babysam og spørg efter en pris.

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar
  7. AvatarDaniel skriver

    8. august 2019 kl. 19:21

    Hej Mette

    Fed side med en del god info om Odder. Vi har kigget på deres nyeste kombivogn der hedder Una Duo, men det er svært at finde ret meget info om den da den er relativt ny. Er det en du har hørt noget om eller ved du om der er eventuelle fordele / ulemper vi skal være opmærksomme på inden vi køber? Valget står lidt mellem den og en Emmaljunga NXT90F, men vi er vilde med at Odderen er så let at manøvrere men samtidig virker ret solid i stellet.

    Mange hilsner Daniel

    Svar
    • Mette MMette M skriver

      3. september 2019 kl. 8:41

      Hej Daniel

      Mange tak for din kommentar og undskyld det sene svar.

      Una er erstatningen for city. Det er en super fin vogn som jeg ville være helt tryg ved at købe.

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar
  8. AvatarChristina skriver

    21. juli 2019 kl. 10:27

    Hej ☺️
    Jeg skal købe nye slanger til dækkene på min Odder. Ved du hvilke tommer jeg skal købe?
    PFT ☺️

    Svar
    • Mette MMette M skriver

      25. august 2019 kl. 10:14

      Hej Christina

      Tak for din besked.

      Jeg er ret sikker på, at det er 14 tommer :-)

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar
  9. AvatarIsabella skriver

    30. juni 2019 kl. 19:18

    Hvordan var dine tanker mellem zip og North modellen? Der er en klar prisforskelle især ved tilbud på zip.

    Svar
    • Mette MMette M skriver

      11. juli 2019 kl. 18:06

      Hej Isabella

      Mange tak for din kommentar

      Da jeg selv købte barnevogn var North modellen slet ikke på markedet endnu, så for mig var valget nemt :-)

      North modellen har nogle forbedringer i forhold til Zip, men hvis der var 1000-2000 kr at spare, så ville jeg helt klart vælge Zip modellen. Det er en fantastisk vogn :-)

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar
  10. AvatarFatemeh skriver

    27. marts 2019 kl. 1:13

    Hej valgt du luftjul eller punkterfri jul?

    Svar
    • Mette MMette M skriver

      27. marts 2019 kl. 5:19

      Hej Fatemeh

      Mange tak for din kommentar.

      Vi valgte de punkterfri hjul. I begyndelsen var jeg ikke så glad for dem. De giver ikke ret god affjedring, når baby er lille, og der ikke er så meget væg i vognen. Men da baby blev lidt større, har de fungeret rigtig godt.

      Bedste hilsner
      Mette

      Svar
  11. AvatarKristian Lademann skriver

    24. februar 2019 kl. 11:05

    Hej med jer

    Kan man justere affedringen på et X-dream stel? Jeg synes min baby flyver rundt i barnevognen når vi bare kører ned af fortovet og især på brosten. Det kunne være fedt hvis man kunne gøre den lidt blødere i afdæmpningen.

    Svar
    • Mette MMette M skriver

      25. februar 2019 kl. 8:29

      Hej Kristian

      Mange tak for din kommentar

      Er det en helt lille baby du har? Da mine børn var helt små, havde jeg samme problem. Det er som om, at affjedringen ikke er lavet til vægten af en nyfødt. Mig bekendt, kan det desværre ikke justeres, men jeg kan trøste dig med at så snart baby bliver lidt tungere, så fungere det meget bedre.

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Footer

KONTAKT
Babyuniverset ApS
Trondheimparken 12
5450 Bogense
CVR: 41636637

BABYUNIVERSET
Online siden 2014
+95.000 læser med hver måned

 

  • Email
  • Facebook
  • Instagram

Copyright © 2021 · Babyuniverset · Sitemap