• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
BabyUniverset

BabyUniverset

Alt om baby, graviditet og babyudstyr

  • Babyudstyr
  • Graviditet
  • Baby
  • Fertilitet
  • Beregnere
  • Shop
  • Babypakker
  • Om
  •  

Puslebord: find det rigtige til dit hjem

29. december 2020 Af Mette Møllebjerg (Indeholder reklamelinks)

Vi ved alle, at når en lille ny kommer til verden, skal der pusles. Der findes utallige pusleborde på markedet, og vi giver dig derfor en samlet guide til, hvordan du finder det rigtige puslebord til dit hjem. 

Find det rigtige pudslebord

Pusleborde bruges hver dag og i mange år. Det er derfor rart at købe et bord, der passer til dit hjem, føles som en god investering og som har, hvad der er nødvendigt for dig. Det kan være, at det er rarest for dig, at der er skuffer indbygget i puslebordet. Det kan også være, at du helst vil have et på hjul, så du nemt kan flytte rundt på det. 

Derudover afhænger typen af puslebord også meget af den plads, der er til rådighed. Er pladsen trang, vil det være ideelt med et væghængt puslebord. 

I denne artikel guider vi dig igennem de forskellige typer af pusleborde.

Typer af pusleborde

Herunder finder du en gennemgang af de forskellige typer af pusleborde: Puslekommode med skuffer, puslebord med hylder, væghængte pusleborde og pusleborde med hjul.

Puslekommode med skuffer

En puslekommode med skuffer er et smart valg, hvis du gerne vil have det vigtigste samlet og tæt på, når der pusles. I skufferne kan der opbevares blandt andet bleer og vådservietter, og puslekommoden bliver altså en slags ‘pusle-ø’, hvorved du ikke behøver at have remedierne liggende andre steder i rummet. 

Samtidig er det ved mange pusleborde muligt at tage pusletoppen af, og møblet kan altså omdannes til en almindelig kommode, når puslepladsen ikke længere bruges. På denne måde kan du ‘gemme’ puslepladsen, hvis du eksempelvis ikke ønsker, at den skal være synlig andre tidspunkter end ved brug. Har du allerede en kommode, du gerne vil bruge som puslebord, så kan du købe en pusleplade eller en pusletop. De findes så de passer til de fleste typer af kommoder.

Find vores gennemgang af puslekommoder her

Puslebord med hylder

Pusleborde med hylder – eller også kaldet puslereoler – er ligesom puslebordet med skuffer en nem måde at have bleer, vådservietter mv. tæt på dig, når der pusles. Puslereolerne giver frit udsyn og adgang til de ting du skal bruge, og gør det derved både nemt og hurtigt for dig, at finde tingene frem, lige når du har brug for dem. 

Hvis du gerne vil gemme opbevaringen lidt væk, så er det i mange tilfælde muligt at få et forhæng med til reolen eller små kurve til opbevaring.

Væghængt puslebord

Er pladsen trang på bade- eller børneværelset, kan det være en god idé at anskaffe sig et væghængt puslebord. Dette slags puslebord kan du hænge op hvor som helst i rummet, og kan nærmest ikke ses på den lyse væg, når det lukkes i. 

Det væghængte puslebord er tilmed optimalt for dig, hvis du ikke ønsker at overanstrenge din ryg. Puslebordet kan hænges op i lige den højde, der passer til din egen.

 Mange af de væghængte pusleborde har tilmed hylder indvendigt, og gør det derfor let tilgængeligt for dig, at få fat i de ting du har brug for. 

Puslebord med hjul

Ligesom ved det væghængte puslebord er puslebordet med hjul ideelt, hvis du ikke har megen plads i hjemmet. Et puslebord med hjul kan nemt rulles rundt i rummet eller i resten af huset, så du kan pusle præcis det sted, det passer dig på det givende tidspunkt. 

Hjulene kan som oftest låses, så puslebordet står stabilt, mens der pusles. 

Se vores gennemgang af pusleborde med hjul her

Hvor højt skal et puslebord være?

Det er vigtigt, at du køber et puslebord i den rigtige højde. Højden på puslebordet afhænger af din egen høje; så er du høj, er det vigtigt, at du køber et puslebord, der tilsvarende er højt. Her skal du være opmærksom på, at ryggen ikke bør bøjes, når der pusles. Er du lav, skal du sikre dig, at dine skuldre ikke overanstrenges, hvilket ofte sker, hvis puslebordet er for højt. 

Der er mange råd til, hvordan man finder frem til den bedste puslebordhøjde. Nogle mener, at det bør nå dig til hofterne, mens andre mener, at det bør nå dig til navlen. Det er dog forskelligt fra person til person, hvad der synes at sikre dig den bedste arbejdsstilling. 

Et godt tip er dog at tjekke, hvor langt køkkenbordet derhjemme når dig. Hvis du føler, at køkkenbordets højde fungerer godt for dig, uden at du skal bøje ryggen eller overanstrenger skuldrene, vil et puslebord i samme højde altså være et godt udgangspunkt.

Det er derudover muligt at finde pusleborde, hvor højden kan indstilles. Dette gør, at både far og mor kan pusle barnet i den rigtige arbejdsstilling. 

Artiklen er skrevet af Mette Møllebjerg

Jeg er mor til Mikkel (2013) og Marie (2017). På Babyuniverset hjælper jeg nybagte og kommende forældre med konkret og brugbar viden om graviditet, baby og babyudstyr. Har du spørgsmål til artiklen, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder.

FÅ DEN DIGITALE BABYPAKKE
Vi har lavet en digital babypakke, der bl.a. indeholder en e-bog og eksklusive fordele fra vores samarbejdspartnere.

Få pakken her

Læserinteraktioner

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Footer

BABYUNIVERSET APS
Trondheimparken 12
5450 Bogense
CVR: 41636637
Handelsbetingelser

KONTAKT OS
Tlf.:60202594
mail@babyuniverset.dk


Chat med os

BETALINGSMETODER

FORSENDELSESMETODER
Du kan vælge levering med GLS eller DAO. Vi tilbyder gratis fragt på ordrer over 249 kr.

RETUR
Gå til Returportal

Copyright © 2023 · Babyuniverset · Sitemap