De fleste børn elsker et badebassin på en varm sommerdag – og det gælder også de helt små børn. Bassinet nedkøler ikke mindst kroppen, når sommerens varme banker på, men sørger også for masser af sjov og leg for børnene. Spørgsmålet er, hvordan du vælger det rigtige badebassin eller soppebassin til baby. I det følgende forsøger jeg at give dig nogle råd til, hvad du skal tage højde for, når du investerer i et bassin til de små.
INDHOLD I ARTIKLEN
Soppebassin fra Liewood
Vi anbefaler soppebassinet fra Liewood, da det er fri for skadelig kemi og passer perfekt i størrelsen til det lille barn.
Bassinet fåes i to størrelser og flere farver og mønstre.
Prisen er fra 249 kr.
Soppebassinets dybde
Til de helt små børn og babyer er et soppebassin det optimale at investere i, frem for et badebassin. Soppebassinet behøver kun få liter vand, før baby har nok til masser af sjov. Der behøver blot at være få centimeter vand i bassinet, og samtidig er det let at vende vandet ud efter brug. Den smule vand, der bruges i soppebassinet, gør, at baby bliver afkølet, samtidig med at hun bliver fortrolig med vand.
Nu mindre barnet er, jo mindre dybde skal bassinet have. Til de lidt ældre børn vil et badebassin være ideelt, da det lave vand hurtigt bliver kedeligt. Det vil her også være vigtigt at tænke over, hvor mange der skal kunne være plads til i bassinet.
Sørg for godt med skygge
Selvom baby nyder solens varme, er det vigtigt, at du husker vigtigheden af skygge. Små børn der ikke kan kravle eller gå, bør ikke være i direkte sollys. Deres hud er simpelthen så sart og fin, at den lynhurtigt bliver skoldet, og det er derfor utroligt vigtigt, at der bliver passet godt på den. Skygge dækker for solens direkte UV-stråling, og du bør derfor sørge for, at der altid er skygge over bassinet, når baby bader. Her kan du eksempelvis anskaffe dig en parasol som skyggegiver.
Når barnet bliver større, kan det begynde at bruge solcreme, og må gerne udsættes for direkte sol. Her skal barnet helst smøres ind i solcreme med høj SPF en halv time inden soleksponering og husk at sørge for, at solcremen er vandafvisende. Smør hyppigt barnet ind under tiden i badebassinet, da solcremen med tiden vil forsvinde i takt med sjov og leg i vandet.
Opsyn og udskiftning af vand
En af de største fejl, der bliver begået, når børnene plasker rundt og hygger sig i badebassinet er, at forælderen forlader dem et øjeblik. Måske er det blot et halvt minut, det drejer sig om, men på denne korte tid kan barnet altså nå at drukne. Barnet stopper nemlig ikke med at trække vejret, selvom det har hovedet under vand, og på denne måde trækker det vand ned i lungerne. Det er derfor ekstremt vigtigt, at barnet er under konstant opsyn, når det leger i bassinet.
Det er derudover også nødvendigt at skifte vandet i bassinet hver dag. Selvom det er fristende at lade vandet stå i flere dage, er der altså enormt mange bakterier forbundet med badning i et bassin. Børnene kommer nemt til at sluge en hel del vand, og bakterierne kan hurtigt formere sig og give både diarré og udslæt.
Undgå ftalater i badebassinet
Mange bade- og soppebassiner indeholder ftalater, og det bør du være yderst opmærksom på, når du skal til at købe et bassin til dit barn. Du har måske allerede hørt om ftalater i forbindelse med legetøj, hvor det er ved at blive ulovliggjort, da det i flere tilfælde har vist sig at være hormonforstyrrende for mennesker. Stoffet bliver blandt mistænkt for at kunne medvirke til for tidlig pubertet hos pigerne og forringet sædkvalitet hos drengene.
Et badebassin, der er beregnet til børn i alderen 0-3 år, må ikke indeholde ftalater, mens de bassiner der er beregnet til børn, der er ældre end 3 år stadig gerne må. Her bør du altså tage dig i agt for, om det bassin du er ved at købe, skulle indeholde det hormonforstyrrende stof.
Ftalater bør du samtidig også have i tankerne, når du køber badeudstyr til dit barn. Stoffet er blevet ulovliggjort i produktionen af nogle bestemte former for badeudstyr – herunder badebolde, baderinge, soppebassiner med en dybde på op til 40 cm. og oppustelige både under 120 centimeter. Men ftalater er fortsat lovligt i livsreddende udstyr som blandt andet badevinger og i oppustelige både over 120 centimeter.
For at være sikker på, om du er på den sikre side i forhold til ftalater, kan du altid spørge ekspedienten i butikken. Derudover findes der flere apps, der kan give dig svar på, hvorvidt produktet indeholder ftalater eller ej. Blandt andet findes appen Tjek Kemien, hvor du kan spørge producenten direkte, om produktet indeholder skadelig kemi.
Vores anbefaling af soppebassin
Vi anbefaler soppebassinet fra det danske brand Liewood, som er et oppusteligt soppebassin uden BPA og ftalater. Bassinet kan fås i flere forskellige farver – gul, blå, lyserød og mørkegul – og fås med både striber og prikker.
Bassinet er beregnet til de helt små, og måler 80 centimeter i diameter og 20 centimeter i højden. Skal bassinet bruges af flere, og skal der være godt med plads, har Liewood også et bassin i størrelsen 150 centimeter i diameter og 25 centimeter i højden.
80 cm i diameter
Pris: 249 kr
Find det her
150 cm i diameter
Pris: 399 kr.
Find det her
Skriv en kommentar