Babyolie er nærmest et musthave til baby. Men hvad kan man egentligt bruge olien til? Og hvilke olier skal du vælge? Læs med her, hvor du også får et tip til, hvordan mor også kan bruge olien.
INDHOLD I ARTIKLEN
Gode babyolier
Når du skal vælge en babyolie, er der tre overordnede ting, du skal være opmærksom på:
- Kemi
- Konsistens
- Dosering
1. Vælg en olie uden skadelig kemi
Selvom babyolier er beregnet til babyer, så er det ikke alle olier, der er uden skadelig kemi. Mange olier indeholder parfume, der ikke er godt for den lille. Hvis du går efter en babyolie, der har ‘A’ hos kemiluppen, så er du ret sikker på, at produktet er i orden.
2. En god konsistens
Der er meget stor forskel på konsistensen af babyolier (altså hvor tyk eller tynd olien er). Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg kan bedst lide de olier, der er et sted midt i mellem. Især når de skal bruges til at behandle arp, er det en fordel, at de ikke er alt for tyndtflydende.
3. Dosering og emballage
Babyolie er noget fedtet noget, så derfor er det vigtigt for mig, at det kommer i en god emballage, hvorfra det er nemt at dosere. Jeg foretrækker de olier, der kommer med en pumpe, for det synes jeg er nemmest at styre.
Anbefaling: økologisk babyolie fra Naturligolie
Herhjemme har vi testet den økologiske babyolie fra Naturligolie. Den er lavet på økologiske ingredienser af:
- Abrikoskerne
- Jojoba
- Kokos
- Tidselfrø
- E-vitamin
Olien er uden tilsat parfume, og har en meget mild duft af kokos. Den er hverken for tyk eller for tynd, og er super nem at dosere med pumpen.
Olien koster 155 for 100 ml. eller 275 kr for 235 ml.
Den kan købes her.
Anvendelse: Det kan du bruge babyolie til
Babyolie har rigtig mange anvendelsesmuligheder. Herunder kan du læse, hvad du kan bruge olien til.
- Arp
- Badeolie
- Babymassage
- Bleskift
- Hårolie
1. Behandling af arp
Rigtig mange børn får arp, og det er heldigvis nemt at behandle – og babyolie er fantastisk til formålet.
Fordel blot nogle dråber babyolie i hovedbunden i de områder, hvor der er arp. Lad det sidde i 10 minutter. Olien opløser arpen, der nu kan fjernes med en tættekam.
Babyolien fedter håret rigtig meget, og det kan være svært at vaske ud igen. Du kan tage lidt babyshampoo og skumme op med lidt vand i håret, inden du vasker olien ud.
2. Som badeolie
Kom et par dråber babyolie i badevandet, det efterlader babys hud blød. Prøv dig lidt frem med doseringen. Der skal ikke ret mange dråber til. Kommer der for meget olie i badet, så fedter det.
3. Til babymassage
Babyolie er genial til massage af både børn og voksne. Fordel et par dråber i hænderne og varm det i hænderne. Olien trænger ind i huden, når du giver massage. Babyolie kan bruges på hele kroppen.
4. Ved bleskift
Når du har skiftet ble, kan du fordele et par dråber olie med en vatrondel. Da baby nemt bliver tør og rød ved de sarte områder under bleskifte, vil babyolien virke fugtgivende og blødgørende her på.
5. Hårolie
Det er ikke kun baby, der kan bruge babyolie. De fleste babyolier fungerer rigtig godt som hårolie. Mange babyolier er spækket med gode, naturlige olier, som er supergode ved håret.
Olien kan både bruges i længderne, men kan også benyttes som en hovedbundskur, som du med fordel kan have i et par timer eller natten over. Babyolien vil fugte din hovedbund og give masser af glans til håret.
Ofte stillede spørgsmål
Babyolie er en multifunktionel olie, der kan bruges som badeolie, til behandling af arp ved bleskift og som massageolie.
Babyolie er lavet af en blanding af forskellige olier. Olien fra Naturligolie er lavet af abrikoskerne, jojoba, kokos, tidselfrø og E-vitamin.
Du kan bruge babyolie efter behov, og hvis det er nødvendigt, kan du bruge olien fra din baby er nyfødt. Bare sørg for, at du bruger en olie uden skadelig kemi.
Skriv en kommentar