Inden jeg selv fik børn, havde jeg urolig svært ved at se ideen med en kravlegård. Jeg kunne ikke rigtig se, hvad sådan et babyfængsel midt i stuen skulle gøre godt for.
Men så fik jeg selv børn… Og så kunne jeg pludselig sagtens se fidusen.
I artiklen her får du overblik over, hvornår en kravlegård er en god ide. Du får hjælp til at vælge den rigtig kravlegård til netop jeres behov. Og så får du selvfølgelig svar på de oftest stillede spørgsmål om kravlegårde.
INDHOLD I ARTIKLEN
Er det nødvendigt med en kravlegård?
Det korte svar er nej. Du kan sagtens klare dig uden en kravlegård, men den er mega praktisk i mange situationer:
- Kravlegården giver den lille et helle, hvor barnet er beskyttet mod søskende og kæledyr
- I kravlegården ligger baby et stykke over gulvet. Det er en kæmpe fordel hvis I bor et sted uden gulvvarme, hvor der måske er lidt træk eller fodkoldt.
- I de fleste kravlegårde kan bunden hæves, så barnet kommer op i højden. Det er rart ikke at skulle bukke sig så langt ned til baby. Så snart barnet begynder at kunne komme rundt selv, så skal bunden sænkes.
- Beskytte barnet mod farlige situationer
Herhjemme har vi brugt kravlegården ret meget. Både mens børnene var små og efter de begyndte at kravle rundt. Især når jeg var alene hjemme med begge børn var det en kæmpe hjælp.
F.eks. når der skulle laves mad. Det er ikke nemt at holde styr på kødgryder og et kravlende barn på samme tid. Derfor tog jeg kravlegården med i køkkenet. På den måde kunne jeg både holde styr på barnet og lave mad samtidig.
Sådan vælger du den bedste kravlegård til jeres behov
Når du skal købe kravlegård, er der nogle ting du skal overveje:
- Hvor stor skal kravlegården være?
- Skal kravlegården have hjul?
- Har du brug for at bunden kan hæves og sænkes?
- Er sikkerheden god nok?
- Hvordan er dine ønsker til farver og designs?
- Skal du kunne tage kravlegården med?
Hvor stor skal en kravlegård være
De fleste kravlegårde måler 100×100 cm, hvilket er en rigtig fin størrelse. Har du ikke ret meget plads findes der også mindre kravlegårde på 80×80 cm.
Kravlegård med hjul
Har du behov for at flytte kravlegården rundet, er det en rigtig god ide at vælge en model med hjul. Det kan f.eks. være du har et køkken alrum, hvor du har brug for at flytte kravlegården mellem køkken og alrum.
Ved du på forhånd at kravlegården skal stå ét bestemt sted, så er hjulene overflødige.
Bund der kan hæves og sænkes
Hvis du vil bruge kravlegården fra baby er helt lille, så er det en super god ide at vælge en model, hvor bunden kan hæves. Når du får baby op i højden, sparer det dig for rigtig mange dårlige løft.
Nogle kravlegårde kan kun have bunden i én position, men de fleste har 3 indstillinger for højden.
Anskaffer du først kravlegården efter barnet er begyndt at kravle, så er det ikke vigtigt at kunne justere højden. Her skal kravlegården nemlig altid være i laveste position, så barnet ikke kan falde ud over kanten.
Sikkerheden skal være i orden
Når du køber en kravlegård, bør du altid sikre at den er godkendt efter DS/EN 12227:2010 (Kravlegårde til privat brug – Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder)
Når kravlegården er godkendt efter denne standard har den gennemgået en lang række sikkerhedstests. Du kan derfor være helt tryg ved at købe en kravlegård der overholder DS/EN 12227:2010
Farver og designs
De helt traditionelle kravlegårde er kvadratiske i hvidmalet træ. Men de findes også i sort og bøg. Du kan også få sekskantede kravlegårde og kravlegårde i et mere aflangt design. Enkelte kravlegårde er ikke lavet i træ, men i metal og eller plast. Så længe du sikre dig at kravlegården er godkendt efter DS/EN 12227:2010, så er der ikke noget der er bedre end andet. Det er din smag og økonomi der afgør, hvad det bedste valg for dig er.
Transportabel kravlegård
Der findes enkelte sammenfoldelige kravlegårde på markedet. Ligesom en weekendseng kan de foldes sammen og opbevares i en taske.
Har du brug for en transportabel kravlegård, kan du f.eks. kigge på den her Den overholder DS/EN 12227:2010.
Madras til kravlegård
Når du køber en kravlegård, så har du brug for enten en madras eller et legetæppe der passer til kravlegården. Nogle gange medfølger madrassen, og andre gange skal den købes separat.
Vælger du en madras er det utroligt vigtigt at madrassen passer, så der ikke er mellemrum mellem selve kravlegården og madrassen. Det er for at sikre at barnet ikke kommer i klemme. Her gælder samme anbefalinger som for babymadrasser generelt
BabyDan Comfort – En god og sikker kravlegård
Babydan Comfort er et godt bud på en god og sikker kravlegård. Kravlegården findes i to størrelser:
For begge størrelser gælder det:
- Bunden kan justeres
- Kravlegården har hjul
- Den er godkendt efter DS/EN 12227:2010
Pris: 1299 kr.
Madras medfølger ikke, den skal købes separat og koster 299 kr. og kan købes her
Ofte stillede spørgsmål
Du kan sagtens klare dig uden en kravlegård, men den er virkelig rar at have i mange situationer. F.eks. hvis du bor et sted, hvor der er fodkoldt eller hvis du har hund.
Kravlegården kan bruges fra baby er nyfødt og frem til barnet kan gå.
Langt de fleste kravlegårde måler mellem 80×80 cm – 100×100 cm. Mens barnet er helt lille er størrelsen underordnet. Når barnet bliver større, er det rart med en stor kravlegård. Har i ikke pladen til en 100×100 cm, så fungerer en mindre model også udemærket.
Kilder: Dansk standard
Skriv en kommentar