• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
BabyUniverset

BabyUniverset

Alt om baby, graviditet og babyudstyr

  • Babyudstyr
  • Graviditet
  • Baby
  • Fertilitet
  • Graviditetsberegnere
  • Babypakker
  • Om

Puslepude – sådan vælger du den rigtige

26. juni 2020 Af Mette Møllebjerg (Indeholder reklamelinks)

Puslepuden kommer til at betyde rigtig meget, når baby er helt lille. Her skal der bruges rigtig mange timer med bleskift. Derfor er det godt at tænke sig om og få valgt den helt rigtige pude til puslebordet. Allervigtigst er helt sikkert, om den let kan vaskes , da uheld med baby er uundgåelige! Men andre ting som størrelse, materiale og sikkerhed spiller også en rolle.

For de helt nye på banen, så er puslepuden, den “stationære” udgave, altså den man har på sit puslebord. Der findes også den “transportable” udgave, altså et pusleunderlag, som man har med i pusletasken.

Der findes utrolig mange forskellige puslepuder, og de fås typisk i materialer som:

  • Formstøbt PUR
  • Blødt skumgummi

Jeg har sammensat en guide, der ser nærmere på flere typer puslepuder på markedet. Jeg håber, at det kan bringe jer tættere på at vælge den rigtige puslepude til netop jeres behov!

INDHOLD I ARTIKLEN

  • Funktionelle puder i Formstøbt PUR skum
  • Traditionelle puslepuder i blødt skumgummi
  • Økologisk puslepuder
  • Nyt betræk til puslepude?
  • Holder til puslepude giver trygge rammer

Funktionelle puder i Formstøbt PUR skum

Det her er en af de nye spillere på markedet! Den er den type, I skal vælge, når I vil have virkelig høj kvalitet, god komfort og flot design.

Leander Matty puslepude er den første af denne slags. Puden er både komfortabel og vandafvisende på samme tid. Skummet har nemlig flere densiteter; kernen er blød, og yderlaget er tyndt, men hårdt – og kan derfor let rengøres med sæbevand. Læs mere om plasttypen her

Fordele:

  • Holder godt på formen
  • Føles aldrig kold mod huden
  • Materialet er lukket og kan derfor let aftørres
  • Den skal ikke bruge betræk
  • Den er skridsikker og ligger godt fast på puslebordet

Ulemper:

  • Puden har en høj pris

Andre puslepuder på markedet i formstøbt PUR skum er Sebra Pusle Pur og Babytrold formstøbt puslepude.

  • Leander Puslepude - Matty - Rosa
    Leander Puslepude – Matty – Rosa
    DKK 799,00

Traditionelle puslepuder i blødt skumgummi

Skumgummi puslepuden er en klassiker. I modsætningen til PUR puden er der dog et par ting, som I skal tænke over. Det er blandt andet:

Kan betrækkes tages af og vaskes/skiftes? Ligger den fast på bordet, eller skal der underlag til? Er der høje kanter på puden? Alle disse spørgsmål er nogle, I skal stille jer, når I vælger en puslepude i skumgummi.

Fordele:

  • Lav pris
  • Mulighed for at udskifte til nyt betræk

Ulemper:

  • Kan suge væske
  • Er meget blød
  • Kan kun bruges med betræk

Der er mange mærker på markedet, der fremstiller puslepuder i skumgummi. Nogle af dem er: Done by deer, Cam Cam, Sebra, Småfolk, Kongens sløjd og Smallstuff.

  • Done By Deer Puslepude - Lyseblå m. Balloner
    Done By Deer Puslepude – Lyseblå m. Balloner
    DKK 399,00

Økologisk puslepuder

Det er alle forældres højeste ønske at kunne give baby det allerbedste lige fra start af. For nogle forældre betyder økologi utrolig meget.

Når I vælger en økologisk puslepude, får baby en dejlig og blød oplevelse, uden at skulle lugte til plastik eller andre kunstige materialer – som der kan være i andre puslepuder. Økologiske puslepuder er typisk fremstillet i koldpresset skum og 100 % økologisk bomuld.

Der er flere økologiske modeller på markedet f.eks.: Puslepude Born Copenhagen og Cam Cam puslepude.

Nyt betræk til puslepude?

Nyt betræk er noget, I helt sikkert kommer til at købe. Men hvor finder I et betræk, der passer til netop jeres puslepude?

Standardmål på rigtig mange puslepuder er 50 cm x 65 cm – og I kan derfor sagtens købe betræk af et andet mærke end selve puden. I skal dog lige undersøge højden af jeres pude, da det kan variere lidt, om betrækkene er til en 8 cm eller 12 cm høj puslepude.

Mærker der forhandler betræk til puslepuder er blandt andet: Cam Cam Copenhagen, Småfolk, Müsli (50 x 63 cm) og Liewood (50 x 62 cm).

Holder til puslepude giver trygge rammer

Sikkerhed frem for alt – det gælder især på puslebordet. Her ligger baby måske ret højt oppe og kan falde langt ned, hvis det går galt. Selvom selve puslepuden er skridsikker, kan baby godt ligge og bevæge sig en del, og derfor er det en god idé at investere i en puslepudeholder.

Baby Safety Base står bag en rigtig smart model. Denne består af to høje, transparente sider. Disse har skridsikre gummifødder, men kan også skrues fast til underlaget. Med denne får baby en utrolig sikker og tryg plads at ligge på.

Fordele:

  • Høje sider
  • Kan også bruges på gulvet til hvileplads
  • Fleksibel og kan tages med på tur

Ulemper:

  • Skal købes oveni puslepuden

Der er mange valg at træffe, når det gælder baby og puslepude. Her skal der både tænkes på komfort og praktik. En god idé kan være at købe puslepuden i god tid, før baby kommer til verden. Så I kan lægge den på puslebordet og se hvordan den passer ind.

Mette Møllebjerg

Artiklen er skrevet af Mette Møllebjerg

Jeg er mor til Mikkel (2013) og Marie (2017). På Babyuniverset hjælper jeg nybagte og kommende forældre med konkret og brugbar viden om graviditet, baby og babyudstyr. Har du spørgsmål til artiklen, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder.

FÅ DEN DIGITALE BABYPAKKE
Vi har lavet en digital babypakke, der bl.a. indeholder en e-bog og eksklusive fordele fra vores samarbejdspartnere.

Få pakken her

Læserinteraktioner

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Footer

KONTAKT
Babyuniverset ApS
Trondheimparken 12
5450 Bogense
CVR: 41636637

BABYUNIVERSET
Online siden 2014
+95.000 læser med hver måned

 

  • Email
  • Facebook
  • Instagram

Copyright © 2021 · Babyuniverset · Sitemap