Her kan du beregne din forventede terminsdato. Beregneren tager udgangspunkt i din cykluslængde og datoen for din sidste menstruation.
BEREGN DIN TERMINSDATO
Er du blevet gravid ved IVF/ICSI fertilitetsbehandling, kan du med fordel bruge beregneren her
INDHOLD I ARTIKLEN
Sådan beregnes termin
Beregneren ovenfor bruger denne formel:
Sidste menstruations første dag/første dag i sidste menstruation + 252 dage + din cykluslængde = terminsdatoen
Din termin ligger 40 uger – en forventelige graviditetslængde – efter sidste menstruations første dag. Beregningen forudsætter, at befrugtningen sker 14 dage inden forventet menstruation – og jo mere stabil din cyklus er, jo mere sikker/præcis bliver beregningen.
Ovenstående formel er den samme, som lægen og jordemoderen bruger til at fastsætte den forventede terminsdato. Den beregnede terminsdato bliver brugt indtil den endelige termin bliver fastsat ved ultralydsscanning – også kaldet 1. trimesterscanning eller nakkefoldsscanning.
Hvad fortæller terminsdatoen?
Terminsdatoen fortæller, hvornår dit barn forventeligt kommer til verden. Når det er sagt, så er det kun 5-10% af alle børn, der bliver født på terminsdatoen.
Selvom du ikke føder præcis på terminsdatoen, kan du sagtens føde til tiden. Hvis du føder mellem uge 37+0 og uge 42+0, så siger man at du har født indenfor termin.
Kommer dit barn til verden inden 37+0 er barnet født for tidligt eller præmature som det også hedder.
Har du ikke født før 42+0, så er du gået over tid. I de fleste tilfælde tilbyder fødegangen igangsættelse.
Hvor mange føder til termin?
Kun omkring 4% føder på den præcise terminsdato, men faktisk så har du født indenfor termin, hvis du føder mellem uge 37+0 og uge 42+0.
Fødsler i Danmark 2018 – Kilde: Det medicinske fødselsregister
Langt størstedelen af alle fødsler sker indenfor termin. Hele 68 % af alle fødsler sker mellem uge 37+0 og 41+0.
Cirka 7 % af alle børn bliver født for tidligt – altså før uge 37+0. Mens 25 % stadig ikke har født i uge 41+0.
Præcis beregning af termin
Uanset hvordan din terminsdato udregnes, vil den være forbundet med noget usikkerhed. Men jo mere stabil din cyklus er, jo mere præcis bliver beregningen. Den beregnede termin er derfor altid vejledende, og når du kommer til den første scanning, bliver din terminsdato som regel flyttet en smule.
Ved en scanning fastsættes terminsdatoen efter den mest præcise metode, nemlig ved måling af fostret. De førsteuger udvikler normale fostre sig ens og størrelsen er derfor en meget præcis indikator for hvor langt du er henne.
Hvor langt er jeg henne?
Du har måske allerede styr på terminsdatoen, men som gravid, er det ofte rart at følge med i sin egen og fostrets udvikling – og derfor vide, hvilken uge man præcis er i. Måden hvorpå man beregner det, er på samme måde som når man udregner termin – nemlig ved at regne ud fra første menstruationsdag i sidste menstruationsperiode. Beregn hvor langt du er henne
Hvilken uge er jeg i?
Da fagpersoner regner i hele uger, kan det være en smule forvirrende at finde ud af, hvilken uge man egentlig er i. Når jordemoderen eksempelvis noterer, at man er i uge 28+6, betyder det at man er 28 fulde uger og 6 dage henne – man er således i 29. uge.
Vil du følge med i din og babys udvikling? Så klik her og følg din graviditet uge for uge
Hvilket trimester er jeg i?
Første trimester er perioden fra man bliver gravid og indtil man er 11+6 – altså indtil man er i 12. uge. Under første trimester dannes fostrets vitale kropsdele og organer, hvorfor perioden også er den mest sårbare under graviditeten.
Ofte vil der gå de første uger af graviditeten inden man kan se, om man er gravid. Du kan måske allerede i 4. uge se, at du er gravid, men oftest skal du frem til 5. uge, før du kan få svar på, om du er gravid.
Andet trimester starter således fra 12+0 og varer frem til 27+6 (28. uge) og er derfor det længste trimester. I andet trimester aftager kvalmen som regel og hvis du ikke allerede har været afsted, er det nu tid til 1. trimesterscanning – den såkaldte nakkefoldsscanning.
Tredje trimester varer fra 28+0 og frem til fødslen – du har nu gennemført 70 % af graviditeten og har derfor 84 dage til termin. I starten af tredje og sidste trimester starter din mælkeproduktion, og du vil derfor kunne opleve at den første mælk begynder at lække fra brysterne.
Få mere viden om graviditetens trimestre lige her.
Over termin/overbåren graviditet
Terminsdatoen fastsættes ud fra en gennemsnitlig graviditetslængde. Baby anses for fuldbåren fra uge 37-42 – det er derfor helt normalt at føde både før og efter terminsdatoen. Hvis man går over den 42. uge anses det som en overbåren graviditet – at man er gået over termin. På grund af mulige komplikationer for barn og mor, bliver man i dag tilbudt igangsættelse, så fødslen er afsluttet inden uge 42+0.
Hvis man ikke har født 1 uge efter terminsdatoen anbefales et kontrol hos jordemoderen, hvor fosterets hjertelyd kontrolleres og eventuelt foretages der en ultralydsscanning, som har til formål at måle fostervandet.
Hvad er risikoen ved at gå over termin?
Det er sjældent skadeligt for barnet, når det fødes efter terminsdatoen. Dog er der den risiko, at moderkagen kan ske at fungere dårligere, hvilket kan medføre mindre fostervand eller grønt fostervand. Samtidig er der en risiko for, at barnet lider af iltmangel under fødslen.
Komplikationer hos moderen er ligeledes øget, hvorfor der kan være risiko for svækkede veer eller kejsersnit.
Risikoen for ovenstående komplikationerne skal dog nævnes at være meget små.
Spørgsmål og svar
Du har termin 38 uger efter ægget er befrugtet. Ægget befrugtes ca. 2 uger før din forventede menstruationsdato. Der bliver beregnet en terminsdato ved første lægebesøg. Denne dato kan blive ændret lidt i forbindelse med nakkefoldsscanningen.
Terminsdatoen er den beregnede dato, hvor man forventer dit barn kommer til verden. Du kan beregne din termin her
Kun ca. 4% af alle gravide føder på deres terminsdato.
Ofte vides det ikke, hvorfor man går over termin, men det i sjældne tilfælde kan skyldes et mangel på nogle bestemte enzymer i moderkagen.
Kilde: Sundhed.dk
Skriv en kommentar