• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
BabyUniverset

BabyUniverset

Alt om baby, graviditet og babyudstyr

  • Babyudstyr
  • Graviditet
  • Baby
  • Fertilitet
  • Beregnere
  • Shop
  • Babypakker
  • Om
  •  

Kost: Hvad du må spise som gravid?

10. juni 2022 Af Mette Møllebjerg

Det kan være en jungle at finde ud af, hvad du må og ikke må spise som gravid. Og de mange velmenende råd, du får fra din omgangskreds, gør det ikke meget lettere vel?

Det bedste du kan gøre er at følge Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger og i øvrigt spørge din læge eller jordemoder, hvis du er i tvivl. På den måde holder du dig til fakta, og slipper for at tage stilling til en masse husråd og erfaringer, der måske og måske ikke er til gavn.

Nedenfor finder du en oversigt over, hvad Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen anbefaler.

INDHOLD I ARTIKLEN

  • Anbefalinger – kost til gravide
  • Hvad må man spise som gravid?
  • Hvad må man ikke spise som gravid?
  • Ofte stillede spørgsmål

Anbefalinger – kost til gravide

Også når du er gravid gælder det om at spise sundt og varieret. Du skal følge de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen:

  1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  2. Spis frugt og mange grøntsager
  3. Spis mere fisk
  4. Vælg fuldkorn
  5. Vælg magert kød og kødpålæg
  6. Vælg magre mejeriprodukter
  7. Spis mindre mættet fedt
  8. Spis mad med mindre salt
  9. Spis mindre sukker
  10. Drik vand

Hvor meget bør du tage på under graviditeten?
Beregn din ideelle vægt uge for uge her

Prøv beregneren her

Hvad må man spise som gravid?

Du må spise næsten alt det du plejer. Der er ganske få ting, du skal undgå og dem kan du læse om herunder.

Herudover skal du tage:

  • Folsyre: 400 µg dagligt i de første 12 uger af graviditeten
  • D-vitamin: 10 µg gennem hele graviditeten
  • Jern: 40-50 mg fra 10. graviditetsuge
  • Calcium: 500 mg dagligt gennem hele graviditeten (hvis du ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter)

Du bør prioritere at spise fisk, da det indeholder fiskeolier, jod og selen som kroppen har brug for. Sundhedsstyrelsen anbefaler at du får 350 gram fisk om ugen, hvoraf 200 gram gerne må være fed fisk som f.eks. makrel, sild eller opdrættet laks. OBS! Der er enkelte fisk du helt bør undgå. Se mere i næste afsnit.

Fisk du gerne må spise:

  • Rødspætte
  • Rødtunge
  • Skrubbe
  • Torsk
  • Kuller
  • Kulmule
  • Sej
  • Fiskerogn
  • Sild
  • Makrel
  • Opdrættet laks

Hvad må man ikke spise som gravid?

Der er nogle enkelte fødevarer og stoffer, du skal undgå som gravid. Det er vigtigt at du følger sundhedsstyrelses retningsliner, da det ellers kan have indflydelse på dit barns udvikling. Hold dig fra:

  • Alt alkohol
  • Mere end 3 kopper kaffe om dagen
  • Lever og levertran
  • Rovfisk
  • Mere end 50 gram lakridsslik om dagen
  • Ingefær-shots
  • Nogle kosttilskud og urter
  • Råt kød og rå fisk
  • Calabash-kalk

Undgå alkohol

Som gravid bør du ikke drikke alkohol. Hvid du drikker mens du er gravid, overføres alkoholen til barnet direkte via moderkagen, og det kan skade barnet.

Kun 3 kopper kaffe

Du må drikke maks. 3 kopper kaffe om dagen, mens du er gravid. Og du bør samtidig begrænse indtaget af andre drikke, der indeholder koffein f.eks. sort the og cola. For meget koffein kan påvirke fostret.

Undgå energidrikke

Energidrikke indeholder store mængder koffein, og Sundhedsstyrelsen fraråder det mens du er gravid eller ammer.

Undgå lever og levertran

Store mængder A-vitamin kan skade barnet, derfor bør du holde dig fra lever og levertran. Du må gerne spise leverpostej i mindre mængder.

Fisk du ikke bør spise

Der er enkelte fisk, du bør undgå at spise mens du er gravid. Det gælder bl.a. dåsetun og østersølaks pga. deres indhold af kviksølv og dioxin. Fødevarestyrelsen fraråder følgende fisk til gravide:

  • Tun
  • Gedde
  • Helleflynder
  • Sværdfisk
  • Aborre
  • Sandart
  • Oliefisk (escolar)
  • Rokke
  • Østersølaks
  • Haj

Lakrids – højest 50 gram pr. dag

Lakrids slik i store mængder er ikke godt, når du er gravid. Lakrids indeholder nemlig et stof, der kan give forhøjet blodtryk og væskeansamlinger. Du behøver ikke holde dig helt fra lakrids, mens du er gravid. Du må spise 50 gram om dagen (det er det samme som en halv af de almindelige Haribo-poser)

Ingefær-shots

Du må gerne bruge ingefær i madlavningen, selvom du er gravid. Men du bør undgå ingefær shots og kosttilskud med ingefær. Fødevarestyrelsen fortæller at forsøg med rotter har vist at store mængder ingefærd øger risikoen for abort.

Nogle kosttilskud og urter

Du bør ikke tage kosttilskud som gravid uden at tale med lægen eller jordemoderen om det. F.eks. skal du undgå kosttilskud der indeholder ingefær, prikbladet perikon, hellig basilikum, ginseng alminlig røllike.

Råt kød og rå fisk

Som gravid er det vigtigt at du ikke får haresyge (toxoplasmose), som skyldes en parasit. Bliver du smittet under graviditeten kan parasitten overføres til barnet og give øjen- og/eller hjerneskader. Så det er meget vigtigt, at du ikke bliver smittet som gravid

Det undgår du bedst ved:

  • Undgå råt eller ikke gennemstegt kød
  • Hav god hånd og køkkenhygiejne
  • Vask frugt og grønsager
  • Brug handsker, når du arbejder med jord
  • Vælg pasteuriseret mælk
  • Tøm ikke kattebakke

Sushi gravid

I Danmark er der et lovkrav om at alt fisk i sushi skal fryses i mindst 24 timer. Det betyder at du godt kan spise sushi mens du er gravid (du skal stadig undgå tun). Er du i udlandet bør du holde dig fra sushi, da ikke alle lande har samme regner som Danmark vedr. nedfrysning af fisken.

Calabash-kalk

Denne type af kalk bør du undgå som gravid (og når du ammer). Kalken kan indeholde store mængder bly, der kan skade dit barn. Kalken kan også hedde: calabash-kridt, calabar-sten, la craie, argile, nzu eller mabele.

Ofte stillede spørgsmål

Må man spise tun som gravid?

Du skal helst undgå tun som gravid. Men der er mange andre fisk, du gerne må spise.

Må man drikke kaffe som gravid?

Ja, det må du gerne. Maks 3 kopper om dagen. Hold dig fra energidrik og andet med meget koffein.

Må man spise lakrids som gravid?

Ja, du må spise maks. 50 gram lakridsslik om dagen

Må man spise leverpostej som gravid?

Ja, det må du gerne. Begræns indtaget og indgå at spise ren lever.

Kilder:
Fødevarestyrelsen-altomkost
Fødevarestyrelsen
Statens serum institut
Sundhed.dk

Artiklen er skrevet af Mette Møllebjerg

Jeg er mor til Mikkel (2013) og Marie (2017). På Babyuniverset hjælper jeg nybagte og kommende forældre med konkret og brugbar viden om graviditet, baby og babyudstyr. Har du spørgsmål til artiklen, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder.

FÅ DEN DIGITALE BABYPAKKE
Vi har lavet en digital babypakke, der bl.a. indeholder en e-bog og eksklusive fordele fra vores samarbejdspartnere.

Få pakken her

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Louise skriver

    8. marts 2021 kl. 21:40

    Først for fremmest, et tak for de brugbare informationer:)
    Dernæst et spørgsmål som måske virker fjollet men stadig er relevant for mig :)
    Jeg har en sådan lyst til Toms chokolade skildpadder, og inden jeg fik tænkt mig om og egentlig bare troede det var essens har jeg spist en del af de små mini.
    Nu fandt jeg så ud af at det altså er alkohol der er i og ikke som først antaget.
    Skal jeg være bekymret ift. min graviditet ?
    Mvh Louise :)

    Svar
    • Mette Møllebjerg skriver

      13. marts 2021 kl. 14:49

      Hej Louise

      Hvis du er bekymret, så tag en snak med din læge eller jordemoder. Jeg vil dog umiddelbart mene at det er så små mængder, at der ikke er grund til bekymring (Jeg ville dog stoppe med at spise dem fra nu af).

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar
  2. Miranda shasivari skriver

    5. november 2020 kl. 12:55

    Hej jeg er 21 uger gravid, jeg er 41 år, og før har haft 4 gange spontan abort. Og vil gerne spørge om kan man godt begynde at drikke sort tea nu fordi har ikk gjørt i 5 måneder slet ikk noget med kofeine. Tak for det

    Svar
    • Mette Møllebjerg skriver

      12. november 2020 kl. 8:59

      Hej Miranda

      Jeg vil anbefale dig, at du spøger lægen eller din jordemoder.

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar
  3. Mie skriver

    5. oktober 2020 kl. 16:29

    Du må altså godt spise rå fisk (sushi) når du er gravid.

    Svar
    • Mette Møllebjerg skriver

      13. oktober 2020 kl. 17:15

      Hej Mie

      Tak for din kommentar.

      I danmark er der en regel om, at fisk skal fryses 24 timer, inden det må bruges til sushi – Derfor kan gravide spise det. I udlandet bør gravide ikke spise sushi, da det ikke er sikkert, det har været nedfrosset.

      Bedste hilsner

      Mette

      Svar
  4. Emili Veselinova Basheva skriver

    8. august 2020 kl. 15:21

    Mange tak for den værdifulde information. :)

    Svar
    • Mette Møllebjerg skriver

      9. august 2020 kl. 22:02

      Kære Emilie

      Tusind tak for din kommentar.
      Dejligt, du kunne bruge artiklen.

      Bedste hilsner
      Mette

      Svar

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Footer

BABYUNIVERSET APS
Trondheimparken 12
5450 Bogense
CVR: 41636637
Handelsbetingelser

KONTAKT OS
Tlf.:60202594
mail@babyuniverset.dk


Chat med os

BETALINGSMETODER

FORSENDELSESMETODER

Du kan vælge levering med GLS eller DAO. Vi tilbyder gratis fragt på ordrer over 249 kr.

RETUR
Gå til Returportal

Copyright © 2022 · Babyuniverset · Sitemap