I artiklen her finder du informationen om den nyeste Odder barnevogn. Er du i tvivl om du skal anskaffe dig en North eller en Vida? Så læs med her, hvor vi gennemgår modellerne.
INDHOLD I ARTIKLEN
Vida kvalitet
Jeg har altid forbundet Odder med virkelig høj kvalitet. Og min egen Odder Zip fra 2013 har har klaret 2 børn til topkarakter. Odder North har jeg også kun hørt og læst godt om, og den klarede sig virkelig godt i Tænke test. Så da Vidaen kom gik, jeg automatisk ud fra at den ville leve op til samme høje kvalitet som de foregående modeller. Men desværre er der meget der tyder på, at det ikke helt er tilfældet.
Udfordringer med stel og uønsket kemi
Forbrugerrådet Tænk har testet vognen, og den scorer kun 48% (middel) i testen. Der er både udfordringer med kemi i selve barnevognskassen, og så får stellets holdbarhed kritik.
Netop udfordringerne med stellet har en del læsere gjort mig opmærksom på. Mange oplever at drejehjulene knirker og trækker skævt. Herudover fungerer opbevaringsposerne under vognen ikke ret godt.
Jeg synes stadig at Odder laver fantastiske barnevogne, men hvis jeg ville ikke vælge en Vida med de “børnesygdomme” den har. Jeg ville vælge en North, der i øvrigt er noget billigere.
Om Vida barnevognen
Vida modellen er den nyeste Odder barnevogn på markedet. Barnevognen er udstyret med praktiske drejehjul, så du nemt kan komme rundt. Barnevognen er udarbejdet ud fra gennemsnits temperaturen i Danmark, som ligger på ca 8,9 grader. Vida barnevognen er lavet med isolerende fiberfyld til de koldere dage, og med mulighed for at lave en gennemstrømning af luft på de varmere dage.
Funktioner
- Lygte i kalechen så du kan ses i trafikken
- patenteret lynlås i forlæderet
- To-delt varekurv der giver ekstra muligheder for opbevaring.
- Integreret beslag til kopholder
- Håndsyet læderstyr for komfort
- Justerbart styr
- Alt indvendig indtræk er aftageligt og kan vaskes
- Drejehjul der kan fastlåses.
- Ergonomisk ryglæn med to positioner for dit barns komfort
- Integreret solsejl
- Indbyggede reflekser på for og baghjul
- 3 indvendige lommer (to i kalechen, en i fodenden og en udvendig)
- Meget nem at klappe sammen
Quick view
- Pris: 12.999 Kr
- Liggemål: 37 x 97 cm
- Roterende hjul
- Køb den hos Babysam her
Vida produktvideo
I videoen her får du en fuld demonstration af Vida Odder barnevognen. Barnevognen er imponerende let at klappe sammen, kommer med en masse lækkert lir og er meget praktisk. Se med nedenfor.
Vægt: Vida Odder
- Stel med hjul: 10 kg
- Stel uden hjul: 6 kg
- Overdel: 6 kg
Mål: Vida Odder
- Stel sammenklappet med hjul: L: 109 cm, B: 58 cm, H: 34 cm.
- Stel sammenklappet uden hjul: L: 91 cm, B: 50 cm, H: 18 cm.
- Overdel sammenklappet: L: 100 cm, B: 44 cm, H 9 cm.
- Liggemål: 37 x 97 cm.
Sammenligning af North og Vida
Nu der er kommet en ny Odder barnevogn på markedet, kan man undre sig over hvad forskellen er. Der er jo lidt forskel i prisen, så hvad får man ud af at købe den nyere Vida barnevogn, i modsætning til North barnevognen? Læs med her og få svar.
Hvad har Vida som North ikke har?
- To-delt varekurv
- 360 graders drejehjul med mulighed for fastlåsning
- Integreret beslag til kopholder
- Vida har 2 positioner til ryglæn hvorimod North har 3 positioner
- Vejer 2 kg mindre end North (med hjul)
- Reflekser på både for og baghjul
Hvad har North og Vida tilfældes?
Begge modeller er små nok, til at kunne ligge klappet sammen i en VW Up eller en Suzuki Swift. Begge modellerne har ligeledes:
- Liggemål på 37 x 97 cm
- Lygte i kalechen
- Punkterfrie dæk
- Aftageligt indvendig betræk der er vaskbart
- Ventilation i kalechen
- Ventilation i kalechen
- Lommer i indtræk og på kasse
- Panteres lynlås i forlæderet
- Solsejl
Vida Odder Pris
Odder Vida koster 11.999 kr. Det er ca. 2.000 kr. mere end North. Det du primært for de penge er det nye stel med de drejelige hjul.
Skal du købe en Odder Vida?
Hvis du bor i byen, tit har din barnevogn med i butikker eller bare har brug for at kunne komme rundt på lidt plads, så vil det være en fordel at vælge Vida. Har du derimod mest behov for at bruge vognen på lange lige strækninger, så er North et godt valg.
På grund af Tænks test og de svingende erfaringer med Vidaen, vil jeg anbefale, at du vælger en North.
Har du nogle spørgsmål til den nye barnevogn fra Odder, eller andet, er du velkommen til at skrive en kommentar til os :-)
Stine skriver
Jeg har været i BabySam for at se på barnevogne til vores kommende barn.
Blev her informeret om at Vida er blevet opdateret, så der skulle ikke længere være problemer med stellet og hjulene 😊
Mette Møllebjerg skriver
Hej Stine
Tak for din besked.
Det lyder virkelig godt.
Bedste hilsner
Mette
Sofie skriver
Når dette skal være en side, som anbefaler det bedste fra babyuniverset. Mødre til mødre, så synes jeg det er værd at nævne at lige præcis Odder Vida, ikke lever op til hverken pris eller kvalitet. Se gerne min anmeldelse her: (og mange andre med samme problemer) https://dk.trustpilot.com/reviews/5f8de4cf798e6f04a4181d0b
Netop fordi vi mødre og fremtidige mødre må hjælpe hinanden, så er mit råd i forhold til Odder Vida, lad være med at købe denne, før Odder har lavet et helt nyt og gennemtestet stel.
Mette Møllebjerg skriver
Hej Sofie
Tusind tak for info. Det er super vigtig viden.
Bedste hilsner
Mette
Louise skriver
Vi er meget i tvivl om vi skal vælge drejehjul eller alm. vi går tit lange ture med hunden – nogle gange i skoven og på stranden. Og når baby kommer vil vi også på gåture. Hvad kan anbefales ??
Mette Møllebjerg skriver
Hej Louise
Hvis I går mange lange ture, så ville jeg vælge en vogn uden drejehjul f.eks. Odder North.
Bedste hilsner
Mette
Nanna skriver
Er Odder North og Odder Vida lige høje?
Nogle gange bliver barnevogne jo lidt lavere i det, når de er med drejehjul…
Men herhjemme elsker vi høje vogne!
Mette M skriver
Hej Nanna
Tak for din kommentar. Odder North har en styrhøjde på 98-112 cm. Jeg kan ikke finde de præcise tal for Vida.
Så sent som i sidste uge var jeg ude og se begge vogne, og de så umiddelbart ud til at have samme højde, da de stod ved siden af hinanden.
Bedste hilsner
Mette
Kristina skriver
Kan man montere North kasse på Vida stel?
Mette M skriver
Hej Kristina
Tak for din kommentar.
Det kan man desværre ikke.
Bedste hilsner
Mette
Tine skriver
Hvad er højden/højderne på styret?
Hvilken type hjul er der på?
Mette M skriver
Hej Tine
Tak for din kommenter.
Det er punkterfrie hjul og styret kan justeres i højden.
Bedste hilsner
Mette
Cecilie skriver
North har altså solsejl i kalechen. Det er zip som ikke har solsejl
Mette M skriver
Hej Cecilie
Mange tak for din besked. Det er en slåfejl, som jeg retter med det samme.
Bedste hilsner
Mette
Rim skriver
Hej :)
Kan man få en klapvognsdel til Vida’en.?
Dbh
Mette M skriver
Hej Rim
Tak for din kommentar.
Det kan man desværre ikke. Det er kun UNA vognen, hvor det er en mulighed.
Bedste hilsner
Mette
Nina Hansen skriver
Kan overdelen på Vida vendes, sådan baby kigger fremad?
Hvad med myggenet og regnslag til Vida, er det noget man tilkøber? Det nævner de ikke i videoen?
Kan man købe Vida modellen uden indkøbskurve under, men blot med en kurv magen til dem der er i de øvrige Odder vogne?
Mette M skriver
Hej Nina
Mange tak for dine spørgsmål om Vida. Jeg prøver at svare så godt jeg kan :-)
– Jeg tror ikke, du kan vende selve kassen om.
– Myggenet og regnslag er tilkøb. Det er kun solsejlet i kalechen, der er med.
– Jeg har ikke hørt om, at der skulle findes en almindelig indkøbskurv til Vida.
Held og lykke med købet – det er en super lækker vogn.
Bedste hilsner
Mette
Katja skriver
Man kan godt tilkøbe en alm kurv til vidaen. Det koster 600 kr i babySam
Mette Møllebjerg skriver
Hej Katja
Tusind tak fordi du deler. Fedt at høre.
Bedste hilsner
Mette