Gravid uge 18 (17+0-17+6): Baby kan høre dig. De små knogler i øret er forbenet nok til, at den lille kan høre dit hjerteslag, blodet der bruser i dine årer og tarmene, der arbejder.
Jeg kan høre dig
Ørerne der blev dannet omkring uge 5, er nu udviklet nok til at de kan høre. Jo ældre fostret bliver, jo mere kan det høre. Barnet kan også høre forskel på mors, fars og søskendes stemmer. Musik og din stemme virker beroligende – og det er en god idé at spille musik for baby, som den kan genkende og føler sig tryg ved, når den er født.
Fakta om uge 18
I begyndelsen af uge 18:
- Baby måler 18 cm.
- Baby vejer 190 gram
- Du er 119 dage henne
- Der er 161 dage til termin
- Du har nu gennemført 42,5 % af graviditeten
Gravid uge 18
Baby uge 18
Sanserne i udvikling
Baby gør også klar til at se. Selvom øjnene er lukkede frem til uge 25-28, kan den fornemme forskellen mellem lys og mørke. Dit barn er aktivt nu og skifter stilling flere gange om dagen. Måske mærker du, at de små fødder næsten går en runde på indersiden af din mave. Det kaldes gang-refleksen og er et tegn på, at de neurale netværk i hjernen virker lige som de skal.
Skriv en kommentar